Både sirener og ny app hyler på onsdag

skilte--mobilvarsling-740-01
Som noget nyt i år er sirenerne ikke de eneste, der giver lyd fra sig, når varslingssystemet testes på ”Store Hyledag”, den første onsdag i maj. App’en Mobilvarsling vil nemlig hyle på tusindvis af mobiltelefoner sammen med sirenerne, når testen finder sted på onsdag kl. 12. Den nye app er downloadet over 50.000 gange, siden den blev lanceret i februar.

App’en Mobilvarsling gør det muligt for brugerne at blive advaret direkte på mobilen ved større ulykker og katastrofer i Danmark. App’en udsender beredskabsmeddelelser fra myndighederne, varslinger om storm, orkan, kraftig regn, skybrud og snestorm fra DMI samt særmeldinger fra Vejdirektoratet om akutte motorvejs- og brospærringer af længere varighed.

Mobilvarsling er udviklet af Beredskabsstyrelsen i samarbejde med Vejdirektoratet, Danmarks Meteorologiske Institut og Rigspolitiet og kan hentes her.

Annonce

Hexagon Safety & Infrastructure