Beredskabschefer skal have ny formand

Personer - Jarl Vagn Hansen 740-01
Når Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB) den 24. august 2016 holder generalforsamling, så står der blandt andet valg af en ny formand på dagsordenen. Efter ni år i foreningens bestyrelse trækker den nuværende formand, Niels Christensen, sig. Ny formand ser ud til at blive beredskabsdirektør Jarl Vagn Hansen (billedet) fra Brand & Redning Sønderjylland.

Generalforsamlingen i Vejle bliver formentlig den sidste, der afholdes under navnet Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. I forvejen anvender beredskabschefernes forening i det daglige betegnelsen Danske Beredskaber, og på generalforsamlingen skal medlemmerne tage stilling til, om det nu også skal være foreningens formelle navn.

På generalforsamlingen udtræder fire centrale bestyrelsesmedlemmer. Udover formand Niels Christensen er det næstformand Jacob Christensen, sekretær Søren Ipsen og suppleant Johannes Iversen. Bestyrelsen indstiller, at Jarl Vagn Hansen vælges som ny formand, og som nyt bestyrelsesmedlem foreslås Claus Bo Nielsen. Til den ledige post som suppleant foreslås Kim Lintrup. Den nye bestyrelse bliver dermed reduceret med to medlemmer.

Det samlede direktørforum – som består af cheferne for landets beredskaber – på 24 medlemmer har allerede nikket til bestyrelsens forslag, så der er ikke udsigt til noget kampvalg. Det er nemlig kun de 24 direktører, som har stemmeret på generalforsamlingen.

Annonce

Hexagon Safety & Infrastructure