Politisk opbakning til at arbejde videre med forslag om dykkerberedskab

Arkivfoto fra ulykken: Frederik Racher

Der var bred politisk opbakning til et forslag om at etablere et lokalt dykkerberedskab, da byrådet i Slagelse Kommune i denne uge drøftede forslaget. Baggrunden var en tragisk drukneulykke i Halsskov i sidste måned, hvor en fritidsdykker mistede livet. Her måtte der afventes dykkere fra Odense, men nu skal beredskabskommissionen i Slagelse udarbejde forslag til en eventuel etablering af et lokalt beredskab.

Det var byrådsmedlem Anders Nielsen (S), der fremsatte forslag om at etablere dykkertjenesten, efter at han selv var vidne til drukneulykken. Han beskriver episoden således:

”Mandag den 28. marts, 2. påskedag, midt på formiddagen skete der en dybt tragisk dødsulykke i den Gl. Færgehavn i Halsskov, idet en fritidsdykker, som dykkede med en kammerat, pludselig sank til bunds på ca. 7 meters dybde.

Dykkeren var efter en øvelse på bunden kommet op til overfladen sammen med sin kammerat, men her gik noget pludselig galt, og dykkeren gik i panik, med det resultat at kammeraten ikke kunne gøre noget, da afdøde sank til bunds.

Undertegnede blev få minutter efter, at ulykken var sket, opmærksom på, at noget var helt galt, og jeg overværede derfor hele ulykken, som gjorde et meget stort indtryk på mig og andre, som overværede det.

Da ulykken var sket få meter fra en bro samt en stensætning, så fik den overlevende slået alarm med det samme, da han var på land. I løbet af forholdsvis kort tid var hele det alarmerede beredskab på plads, og det vil sige ambulance, beredskabets såkaldte P-vogn, politiet, indsatsleder, lægeambulance og redningsbåden fra Falck, bemandet med tre reddere. Det var imponerende, så hurtigt alt var på plads, helt sikkert lige efter bogen, når der sker en ulykke på vandet.

Men, og der var et kæmpe men, personen, som var forulykket, lå på bunden af havnen ca. syv meter nede, og da der ingen dykkere var blandt redningspersonalet, så kunne man ikke få ham op fra bunden, og få påbegyndt genoplivning af ham. Alle de fremmødte redningsfolk, og kammeraten, som afdøde havde dykket sammen med, gik dybt frustrerede rundt og kunne intet gøre, vel vidende, at få meter fra en bro og fra land lå der en person, som skulle op hurtigst muligt. Det stod hurtigt klart, at der skulle dykkere til at få forulykkede op, men nærmeste dykkerberedskaber er i Roskilde, Lellinge ved Køge, eller i Odense, idet der slet ikke findes dykkerberedskaber på hele Sjællands vestkyst. Det var så Odense Brandvæsens dykkere, der blev rekvireret, og da de endelig nåede frem, var der gået lidt over en time, siden ulykken skete. Da redningsdykkerne fra Odense hoppede i vandet, gik der kun få minutter, før den forulykkede var fundet og blev hevet op. Kort efter blev dykkeren så med udrykning kørt til Odense Universitetshospital og forsøgt genoplivet, men desværre forgæves”, fortæller Anders Nielsen og konkluderer:

”Et lokalt dykkerberedskab ville i løbet af kort tid have fået den forulykkede op, og havde han ikke kunne overleve i en sådan situation, så havde man i hvert fald gjort, hvad man kunne og havde fået ham op så hurtigt som muligt, og ikke som det skete her, efter over en times venten”.

Brandfolk som redningsdykkere

Med baggrund i drukneulykken foreslår Anders Nielsen, at der oprettes et dykkerberedskab i Slagelse Kommune.

”Medvirkende til forslaget er desuden de planer som der er om et stort og internationalt søsportscenter i Halsskov Færgehavn, samt at vi overalt i kommunen satser på det maritime. Jeg mener desuden at et dykkerberedskab i Slagelse kommune kunne tilbydes andre kommuner på den sjællandske vestkyst”, fortæller byrådsmedlemmet.

Konkret peger Anders Nielsen på flere forskellige modeller, hvoraf den første tager udgangspunkt i det bådberedskab, som i forvejen findes på Falck-stationen i Korsør:

”Man kunne også forestille sig at det nuværende beredskab på Falck-stationen blev opgraderet, således at et antal brandfolk (det er dem, som bemander båden ) blev tilbudt uddannelsen som redningsdykker, og at der så ved fremtidige udkald mindst er to dykkere med på båden af de tre, som til enhver tid bemander båden. Man kunne så, yderligere, knytte en dykkervogn til Korsør-beredskabet, som hurtigt kunne komme rundt i hele kommunen og evt. ved ulykker i nabokommunerne.

En løsning som skitseret her vil naturligvis koste lidt mere i en opstartsfase, da der jo her skal uddannes dykkere og købes materialer, men på sigt vil en løsning som den her skitserede være overkommelig økonomisk. Mig bekendt så har brandmændene ved Falck i Korsør en dykkerklub allerede nu, så for at de skal kunne redningsdykke, så skal de bare have denne uddannelse”.

Beredskabskommission skal komme med forslag

Alternativt kunne man anvende kommunens særlige pionervogn, der blandt andet indgår i Storebæltsberedskabet, foreslår Anders Nielsen:

”En anden mulighed kunne også være at P-vognen, der jo er bemandet hele døgnet rundt, indgik i beredskabet, således så den som havde P-vagten var uddannet som redningsdykker, og at denne så samarbejdede med Falck om løsningen af opgaven. Problemet med en sådan løsning vil måske være at P-vognen vist kun kan køre i Korsør området, da den er et samarbejde mellem beredskabet og Storebæltsforbindelsen”.

Konklusionen i Slagelses byråd blev, at et enigt byråd bad beredskabskommissionen om – med udgangspunkt i Anders Nielsens forslag – at udarbejde forslag til etableringen af et eventuelt dykkerberedskab i Slagelse Kommune.

Annonce