Brandvæsen

Brandvæsen fik stjålet advarselslygter efter brand

I sidste uge rykkede Lolland-Falster Brandvæsen ud til ild i en halmstak. Men da brandfolkene morgenen efter kom tilbage til brandstedet for at se, om de opsatte advarselsskilte og -lygter kunne fjernes igen, var to af lygterne blevet stjålet. ”Når ting bliver stjålet fra os, skal de erstattes, og så er der nogle andre ting, som vi så må undvære – ting, som går til at hjælpe jer og jeres nærmeste”, fortæller brandvæsenet i et opslag.

Præhospital

Region kæmper stadig med 175 BIOS-lønsager

Næsten 1½ år efter BIOS’ konkurs kæmper Region Syddanmark stadig med at håndtere et meget stort antal lønsager fra de medarbejdere, som regionen overtog fra BIOS. Indtil videre har regionen afsluttet 148 sager, som i alt har kostet 1,9 mio. kr. I 56 af sagerne er resultatet blevet, at medarbejderne skal betale penge tilbage. Der udestår imidlertid stadig 175 sager.

Brandvæsen

Analyse: Der er næsten aldrig brand ved alarmtryk

En analyse af udrykninger til de godt 220.000 alarmtryk, der er installeret i Danmark, viser at landets brandvæsener i 2016 rykkede ud 1.593 gange på grund af et aktiveret alarmtryk. Men bare 26 gange var der en brand, og selv her tyder analysen på, at alarmeringen via alarmtryk hverken har betydning for udrykningstid eller brandudbredelse.

Brandvæsen

Enhedslisten vil med i beredskabsforhandlinger

Hverken Enhedslisten, SF eller Alternativet er inviteret med til de kommende politiske forhandlinger om redningsberedskabet. Det siger Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten, som ønsker at de tre partier skal alliere sig med det grønlandske parti IA’s ene medlem af Folketinget og presse regeringen til at invitere dem med til forhandlingerne.

Brandvæsen

Brandmand: Jeg siger op, hvis beredskab udliciteres

Hovedstadens Beredskab skal i den kommende tid gennemføre en markedsafprøvning, hvor det undersøges, om private aktører kan udføre brandslukningsopgaven på en måde, der er økonomisk mere fordelagtigt end den nuværende kommunale brandslukning. Men brandmand gennem 20 år Peter Ørnbo slår fast, at både han og flere kollegaer vil forlade beredskabet, hvis markedsafprøvningen resulterer i en privat løsning.

Brandvæsen

Brandvæsen overvejer at anlægge sag mod politiet

Hvem skal betale de ca. 1 mio. kr., som den ekstraordinære flygtningesituation i 2015 kostede Lolland-Falster Brandvæsen? Brandvæsenet mener, at det er politiet eller Integrationsministeriet, som skal betale, mens de to myndigheder mener, at opgaven var omfattet af beredskabsloven – og dermed skal betales af brandvæsenet selv. Nu overvejer brandvæsenet så at lægge sag an mod politiet.

Brandvæsen

Vil spare på Storebæltsberedskabet

Siden 1997 har A/S Storebælt reduceret budgettet for det særlige Storebæltsberedskab med ca. 40 pct. Men selv om vurderingen er, at Storebæltsforbindelsen medfører helt ekstraordinære udfordringer ved beredskabsindsatser, så vil A/S Storebælt både i 2018 og i de efterfølgende år reducere beredskabet yderligere. Den ansvarlige for beredskabet, Slagelse Kommune, er dog uenig.