|
28. januar 2010 kl. 20:58 |
Den dansk-tyske lægehelikopter, der med base i Tyskland dækker dele af Region Syddanmark, nåede i 2009 for første gang over 100 missioner i Danmark. Alt tyder på, at 2010 bliver et år med endnu større aktivitet, forudser selskabet Falck DRF Luftambulance, som driver lægehelikopteren. I alt har helikopteren været på 4.500 missioner siden oprettelsen. |
|
Læs videre...
|
|
27. januar 2010 kl. 16:10 |
Kommunaltilsynet ved Statsforvaltningen Sjælland meddelte tidligere på måneden, at man anså Roskilde Brandvæsens forestående ambulancekørsel i kommunerne Greve, Køge og Solrød for ulovlig. Men efter et møde i dag har tilsynet skiftet mening, og nu er tilsynets jurister helt trygge ved, at Roskilde Kommune har indgået en aftale med Region Sjælland om at udføre ambulancekørslen i de tre kommuner. |
|
Læs videre...
|
|
26. januar 2010 kl. 20:01 |
De 22 frivillige brandværn i Aabenraa Kommune går nye tider i møde. Ifølge et nyt forslag skal 24 ud af kommunens 80 brandkøretøjer sælges, og samtidig er det kun ti af de 22 brandværn, som skal udstyres og uddannes, så de er i stand til at være på brandstedet efter senest 15 minutter. Resten bliver type 2 værn eller såkaldte hjælpebrandstationer. |
|
Læs videre...
|
|
26. januar 2010 kl. 13:49 |
I sidste uge fik en ældre mand i Ulkerup i Odsherred hjertestop. Politiets alarmcentral i Slagelse nøjedes imidlertid ikke med at sende en ambulance og en akutbil - alarmoperatøren ringede også til den ældre mands nabo, Henning Andersen, og bad ham give manden hjertemassage. Og det fortjener alarmcentralen i Slagelse et skulderklap for, mener Henning Andersen, for hans førstehjælp var formentlig med til at sikre, at manden overlevede. |
|
Læs videre...
|
|
26. januar 2010 kl. 12:45 |
En bil, der kørte på motorvejen mellem Esbjerg og Kolding, brød søndag pludselig i brand nær Lunderskov. Chaufføren reddede sig ud, og Lunderskov Brandvæsen blev tilkaldt. Brandvæsenet sprøjtede masser af vand på det brændende køretøj, men på grund af den knagende frost blev vandet på kørebanen snart til is, så asfalten blev spejlglat, oplyser politiet. |
|
Læs videre...
|
|
24. januar 2010 kl. 10:53 |
Brand- og ambulancefolkene i Københavns Brandvæsen har stor tillid til deres nye beredskabschef, Jakob Andersen, og det er den primære årsag til, at alle ambulancerne kører i dag, trods ambulancefolkenes store vrede over udtalelser fra regionsrådsmedlemmet Kirsten Lee. Det vurderer fællestillidsmand Peter Ørnbo, der dog også kan fortælle, at de ambulancefolk, som han har talt med, mener at "vi er meget, meget tæt på en markering af de store". |
|
Læs videre...
|
|
23. januar 2010 kl. 21:01 |
Det radikale regionsrådsmedlem Kirsten Lees udmelding om, at de seneste måneders hårde kritik af akutberedskabet i Region Hovedstaden skyldes usaglig fagforeningspolitik samt at alarmcentralen og Københavns Brandvæsen har ansvaret for problemerne i akutberedskabet, skaber vrede hos Brandfolkenes Organisation, der organiserer ambulancefolk i Københavns og Frederiksberg brandvæsener. Organisationen mener, at Kirsten Lee bevidst provokerer ambulancefolkene, og at det skaber risiko for nye arbejdsnedlæggelser, der kan udvikle sig til en konflikt af et omfang, som ikke er oplevet tidligere. |
|
Læs videre...
|
|
23. januar 2010 kl. 14:17 |
Antallet af ambulancer i Region Hovedstaden er ikke reduceret, ventetiderne på ambulancer er ikke steget og kritikken mod akutberedskabet er alene udtryk for usaglig fagforeningspolitik. Det mener de Radikales medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden, Kirsten Lee, som samtidig placerer skylden for problematiske ambulanceudrykninger og arbejdsforhold hos alarmcentralen og Københavns Brandvæsen - og beskylder fagforeningerne for at kritisere Region Hovedstaden for fejl, som i virkeligheden er begået af alarmcentralen. |
|
Læs videre...
|
|
22. januar 2010 kl. 18:07 |
Som de eneste i landet er lægerne i akutlægebilen i Århus blevet uddannet i præhospital ultralydsscanning og har indført ultralydsscanner som en del af standardudstyret. Det betyder, at når en person er kommet til skade eller på anden måde er blevet dårlig og derfor bliver hentet af en akutlægebil og en ambulance, så kan akutlægen ultralydsscanne den tilskadekomne allerede i ambulancen på vej mod hospitalet. |
|
Læs videre...
|
|
<< Start < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste > Slut >>
|