Søgning

Nyhed: Se aktuelle udbud

BeredskabsInfo bringer nu også en oversigt over aktuelle udbud indenfor beredskabet.
Se udbudsoversigten

Annonce

Få en gratis førstehjælpspude med, når du tegner dit nye Dansk Autohjælp-abonnement (værdi kr. 195).
Dansk Autohjælp

Jobannonce

Falck søger deltidsbrandmænd m/k til brandstationer i hele landet.
Se hele jobannoncen


BeredskabsInfos historie og idegrundlag


Historie

BeredskabsInfo så dagens lys i 1996, og de første år var det under navnet RedningsInfo. Dengang bestod websitet udelukkende af køretøjslisterne, som tidligere havde været en del af websitet Dansk Scanner Information. På det tidspunkt var Internettets udbredelse i Danmark stadig meget begrænset, og samlet fandtes kun 5-10 websites med relation til beredskabet. Det viste sig imidlertid meget hurtigt, at der var stor interesse for de oplysninger, som BeredskabsInfo lagde online. Allerede den første måned havde websitet således 300 besøgende, og dette tal har siden været konstant stigende. Den store brugerinteresse gjorde det naturligt at udvide "dækningsområdet", således at køretøjslisterne gradvist blev suppleret med nyheder og mere generel baggrundsinformation om beredskabet.

I 1997 kom nyhedsbrevet til. Nyhedsbrevet udkommmer i dag hver anden uge, og det udsendes via e-mail. Igen viste interessen sig at være væsentlig større end forudset, og i dag er nyhedsbrevet et af de største tidsskrifter indenfor beredskabet med over 6.000 abonnenter.

I dag består BeredskabsInfo af mere end 5.000 sider, og BeredskabsInfos brugere har adgang til over 15 GB data. Besøgstallet, "oplaget", er nu på over 150.000 besøgende om måneden, og disse besøgende læser mere end 500.000 sider. Dermed er BeredskabsInfo det suverænt største website indenfor beredskabsområdet, og samtidig er BeredskabsInfo branchens største nyhedsmedie.

Idegrundlaget

I dag er BeredskabsInfos hovedformål at levere en neutral, uafhængig nyhedsdækning af begivenheder indenfor beredskabet i Danmark. Stort set alle de trykte medier i branchen udgives af interesseorganisationer, hvilket har resulteret i en nyhedsdækning, der ofte er farvet af disse organisationers synspunkter. BeredskabsInfo er 100% uafhængigt af særinteresser, og der lægges afgørende vægt på, at alle emner skal dækkes neutralt og fair.

Endvidere ønsker BeredskabsInfo at dække en række stofområder, som de trykte medier ikke prioriterer særligt højt. Det gælder især beredskabets materiel, hvor køretøjsdatabaser og materielnyheder er unikke og meget populære faciliteter.

Samtidig lægger BeredskabsInfos redaktion vægt på, at BeredskabsInfo konstant skal være under udvikling. Redaktionen bruger mange ressourcer på at følge udviklingen på Internettet, så man kan gøre brug af de nyeste teknologier og muligheder.

Økonomien

Det er 100% gratis at benytte BeredskabsInfo. Det kan lade sig gøre, fordi BeredskabsInfo er annoncefinancieret. Husk derfor at støtte BeredskabsInfos annoncører - det er dem, som gør BeredskabsInfos eksistens muligt.

Samtidig har BeredskabsInfo et meget lavt omkostningsniveau, fordi en del af arbejdet med vedligeholdelse og udbygning af BeredskabsInfo udføres af frivillig arbejdskraft. Endvidere bidrager brugerne med en del af de informationer, der kan læses på BeredskabsInfo.

Sponsor

-

Statistik




Annoncer

Lotek Safety
GearTeam
RescueTrading
Sima
Zenitel Denmark
HelpanSafety
RK Brand & Teknik
Dansk Brandteknik
GKV Brandmateriel
Viking Life-Saving Equipment
BS Support
NIROS Communication
SAWO
Foerstehjaelpsudstyr.dk
Ferno Norden
Forsvarets Rekruttering
Hjertevagt
IHM
Dansk Autohjælp
112materiel