Søgning

Nyhed: Se aktuelle udbud

BeredskabsInfo bringer nu også en oversigt over aktuelle udbud indenfor beredskabet.
Se udbudsoversigten

Annonce

Få en gratis førstehjælpspude med, når du tegner dit nye Dansk Autohjælp-abonnement (værdi kr. 195).
Dansk Autohjælp

Jobannonce

Falck søger deltidsbrandmænd m/k til brandstationer i hele landet.
Se hele jobannoncen


Brandfolkenes nye supervåben: Granater med flammehæmmere


ImageEt nyt redskab til at slukke brande er blevet et hit blandt amerikanske brandfolk, siden det kom på markedet i december sidste år. 37 brandstationer langs den amerikanske østkyst har købt de såkaldte FIT-granater (Fire Interruption Technology), der vejer omkring fire kilo og gemmer på en ladning flammehæmmere af typen kaliumcarbonat.

Granaterne er udviklet af firmaet ARA Safety i Vancouver i Canada og ligner en rød landmine med en udløsersnor. Trækker brandmanden i snoren, opstår der varme og en kemisk reaktion, der får granaten til at sprede flammehæmmerne efter ti sekunder, skriver Ingeniøren. 

Hver granat koster 7.000 kroner, men flere brandstationer har gentagne gange bestilt nye forsyninger, fordi granaterne giver brandfolkene en fordel i en lang række situationer. I lukkede rum er granaterne en succes, fordi flammehæmmerne ikke spredes for langt og ofte suges ind i branden. Det gælder især, hvis granaten anbringes på et så lavt punkt som muligt, så flammehæmmerne kan bæres op og spredes i lokalet med den opstigende varme.

En enkelt granat er designet til fuldstændig at slukke en såkaldt klasse-B brand (brand i væsker eller faste materialer der kan antage væskeform) i lokaler på op til 60 kubikmeter. I løbet af ti sekunder kan granaten sænke temperaturen fra 540 grader til 150 grader. Ved såkaldte klasse-A brande (brand i gløddannende stoffer) kan en granat dog ikke fuldstændig slukke branden - her vil der stadig være brug for vand.

Brandmændenes egen erfaring er, at de kan nøjes med et langt mindre vand end normalt. Det mindre vandforbrug gør granaterne særdeles velegnede i eksempelvis kontorbygninger, hvor computerudstyr skal reddes, men en klar ulempe er, at kaliumcarbonat er farlig ved indånding. Stoffet er således kendt for at give åndedrætsbesvær ved indånding eller hudirritation ved berøring. Ifølge ARA Safety er det dog muligt at fjerne flammehæmmeren ved at støvsuge eller feje gulvet.

Canadierne er nu på vej med en større version af flammehæmmer-granaten, der ventes at komme på gaden til næste år. Planen er, at den næste FIT-granat kan anbringes på vægge i kontorlokaler og eksplodere ved høje temperaturer.


Sponsor

-

Statistik




Annoncer

Sima
NIROS Communication
HelpanSafety
112materiel
Foerstehjaelpsudstyr.dk
Viking Life-Saving Equipment
GearTeam
RK Brand & Teknik
GKV Brandmateriel
Hjertevagt
Dansk Brandteknik
Dansk Autohjælp
Lotek Safety
RescueTrading
SAWO
Zenitel Denmark
Forsvarets Rekruttering
Ferno Norden
BS Support
IHM