Søgning

Find din nye leverandør

Find dit brandvæsens kommende leverandør af alt fra autosprøjter til Tetra-terminaler.
Besøg leverandørguiden

HLR/AED træningsdukker

Gratis undervisningsmaterialer med din næste levering af træningsdukker.
Læs om særtilbuddet

Aktuelle udbud

På BeredskabsInfo kan du nu følge med i de seneste udbud inden for beredskabet.
Se listen over udbud


Falck vil slukke brande og køre ambulance i USA


ImageHvad indadtil tabes skal udadtil vindes. Falck har købt 80% af den amerikanske Alford Group, som er en førende leverandør af trænings- og sikkerhedsydelser til offshore olie- og gasindustrien i USA. Med købet får Falck en solid platform i USA, og den skal bruges til at tilbyde såvel ambulancekørsel som brandslukning på det amerikanske marked.

"Vi har nu etableret et fundament for Falcks ekspansion på markedet for trænings- og sikkerhedsydelser til regionens olie- og gasindustri. Det er endvidere planen at anvende vores nyvundne position til at tilbyde det amerikanske marked vores andre aktiviteter, eksempelvis brandbekæmpelse, ambulancetjeneste og healthcare", fortæller Falcks koncernchef, Allan Søgaard Larsen.

Falcks træningsdivision, Falck Training, er i forvejen verdens største internationale leverandør af rednings- og sikkerhedskurser til blandt andet offshore sektoren og driver 19 træningscentre over hele kloden.

Siden Alford Group blev grundlagt i 1996 er forretningen vokset betydeligt og tilbyder en bred vifte af sikkerhedstræning, eksempelvis overlevelse til søs og i havet, brandslukning og førstehjælp. Desuden leverer selskabet sikkerheds- og healthcarepersonale i form af blandt andet brandfolk, paramedicinere og sikkerhedskonsulenter. Alford beskæftiger knap 300 medarbejdere og forventer en omsætning på cirka 230 millioner kroner i 2008. Hovedkvarteret ligger i Houma, Louisiana, vest for New Orleans, og selskabet driver træningscentre i Lafayette, New Orleans and Houma. Alford har også aktiviteter i Angola og Trinidad & Tobago.

"Vi er meget glade for at slutte os til Falck. Selv om Alford er vokset konstant og markant siden sin etablering, føler vi, at sammenslutningen med Falck vil åbne dørene for endnu stærkere vækst i både USA og andre lande", siger Barry Alford, der er grundlægger af Alford Group og fortsætter i spidsen for Falcks amerikanske selskab.


Sponsor

-

Statistik




Annoncer



Radiocom Danmark



Innovative Business Software






Ketner

Dräger