Sårene er ved at heles i Gentofte

Søndag den 3. januar 2010 kl. 20:43

Bølgerne gik højt i det ellers så fredelige Gentofte, da Falck i juli 2008 og april 2009 overtog opgaven med henholdsvis ambulancekørsel og brandslukning i den velhavende kommune nord for København. Før overtagelsen havde der været længere tids uro i og omkring Gentofte Brandvæsen. I dag, knap halvandet år senere, er der ved at falde ro på vandene, men det har været en vanskelig proces, erkender to af de berørte, ambulancebehandler Emil Kloster og brandmand John Hammer.

Den meget omtalte Tetrasag – som blandt andet har været afdækket i en DR-Dokumentar – havde skabt kold luft og gensidige beskyldninger mellem folk fra brandvæsenet og borgmester Hans Toft (K), men også intern splid mellem folk på henholdsvis brand- og ambulancesiden, skriver Redderen. Balladen var nok ikke ligefrem med til at forsinke, at et politisk flertal valgte at udlicitere aktiviteterne. Fra at være deltager i et ambitiøst forsøg på at etablere en nordsjællandsk, kommunal ambulancetjeneste, som skulle byde på Region Hovedstadens ambulancekørsel, overgik Gentoftes ambulancekontrakt med regionen til Falck i juli sidste år. Trekvart år senere valgte et flertal i byrådet også at acceptere Falcks tilbud på brandslukningen. Dermed sluttede en epoke med 108 års kommunalt brandvæsen, og det forløb som nævnt ikke uden dønninger blandt medarbejderne.

I dag, knap halvandet år senere, er der ved at falde ro på vandene, men det har været en vanskelig proces, erkender to af de berørte, ambulancebehandler Emil Kloster og brandmand John Hammer. "De fleste på ambulancesiden var jo gamle Falck-folk. Så de har jo haft en eller anden grund til at søge andre græsgange, hvad enten de har været sure eller utilfredse eller bare har villet prøve noget andet. Så at komme tilbage til Falck stod jo ikke øverst på ønskesedlen", siger Emil Kloster, som er tillidsmand på stationen, til Reddern. Selv var han seks år hos Falck Lyngby, inden han efter eget udsagn trængte til luftforandring. Så han kom som behandler til Gentofte Brandvæsens ambulanceafdeling, hvor han har været glad for at være.

"Blandt andet var det dejligt, at der kun var tyve meter hen til ledelsen. Og der kunne hurtigt tages beslutninger om eksempelvis tekniske hjælpemidler så som Stryker bærestole, hvor jeg synes, systemet i Falck var anderledes tungt. Jeg følte, at jeg i Gentofte bedre kunne påvirke min egen arbejdshverdag", påpeger Emil Kloster. Ikke desto mindre besluttede han og kollegerne at give Falck en fair chance og starte på en frisk, da de overtog – også fordi de havde hørt, at korpset viste større lydhørhed over for medarbejderne end tidligere.

På brandsiden var holdningen betydeligt mere kritisk, fortæller John Hammer. "Man skal tænke på, at yngste brandmand havde en tjenestetid på 12-13 år. Så det var nogle garvede folk, som virkelig ikke havde noget ønske om at gå fra kommunalt regi til Falck. Jeg havde været her i 20 år, og jeg var lært op med, at Falck var de 'onde', der flere gange havde forsøgt at overtage vores brandvæsen", siger John Hammer.

Det mildnede ikke følelserne på brandsiden, at man efter brandfolkenes mening kom over på en noget ringere 3F-overenskomst, der betød 103 døgnvagter mod FOA’s 90. "Da jeg startede for 20 år siden, kørte vi med tre roder. Så fik vi os kæmpet frem til fire roder – og nu er jeg så sparket tilbage til start med tre roder", lyder det fra John Hammer. Desuden var der status som tjenestemand og tidlig pensionering på spil. Men her blev der forhandlet en aftale på plads, som sikrede disse privilegier ved overgang til Falck. Men brandfolkene kunne også indtil 1. december vælge at sige, at de ønskede at være tjenestemænd i en anden gren af kommunen. Til dato har 11 af de 26 brandfolk valgt at stoppe – fire gjorde det straks, og syv fulgte senere.

For Emil Kloster og hans kolleger har overgangen til 3F betydet cirka 3.000 kroner mere i lønningsposen om måneden. De har fået to spritnye ambulancer, og repetitionen kører professionelt, styret af dygtige supervisorer. På minuskontoen tæller blandt andet, at de har oplevet hyppig udskiftning på lederside – hele fem chefer har de haft, og Falcks nye røropdeling har ikke just ændret deres opfattelse af at være en overset gruppe, som ikke kan få svar på deres spørgsmål og frustrationer. "Desuden er det den gængse opfattelse blandt redderne, at driftplanlægningscenteret er lige rigeligt tung at danse med", lyder det fra Emil Kloster.

For John Hammer og hans kolleger på brandsiden har kulturforskelle og følelser været svære at komme uden om. "Jeg kan eksempelvis stadig ikke sige, at jeg er redder eller Falck-redder – jeg er brandmand. Det gjorde ondt, da bilerne blev malet om, og det var godt nok også mærkeligt at trække i Falck-dragten første gang. Vi har så mange års historie og traditioner med i bagagen. Eksempelvis var der her ovenover brandskole, hvor blandt andre legendariske Gunnar Haurum underviste", fortæller John Hammer til redderen. Atmosfæren er dog blevet bedre, og brandmanden forventer en yderligere forbedring efter 1. december, som var fristen for at søge væk. Så har de tilbageblevne selv valgt at blive, og det kan ikke undgå at give et løft, mener han. Han roser i øvrigt stationsleder/brand Jesper Ingemann og daglig leder Henrik Holm. "De blev som Falck-ledere stillet over for en flok ulve med kløerne fremme, der bare ventede på de mindste fejl. Men de har gjort et kæmpe stykke arbejde og har haft en fin forståelse for alle de følelser, der har været i klemme hos os brandmænd", siger John Hammer til Redderen.