Sponsor

Riskplan

Hovedmenu

Forsiden
Søgning

Øvrige tjenester




Add to Google

Windows Live Alerts


Forsiden arrow Nyheder arrow Indlandsnyheder arrow 3F beskylder Responce for at overtræde arbejdstidsregler


3F beskylder Responce for at overtræde arbejdstidsregler Udskriv E-mail
3. februar 2010 kl. 21:15


ImageAmbulanceoperatøren Responce, der siden 1. december 2009 har kørt ambulancer i Horsens-området, har ifølge 3F aldrig fået en godkendelse til at anvende døgnvagter. Det betyder, at Responces ambulancereddere højst må arbejde 13 timer i træk og derefter skal have minimum 11 timer fri, men hos Responce anvendes alligevel døgnvagter - og endda ifølge 3F i et system, som ikke er godkendt i overenskomsten. Responce afviser kritikken.

Redningsdirektøren i Responce, Michael Sørensen, forstår ikke kritikken. Ifølge ham er alle i ambulancetjenesten fritaget for de almindelige hviletidsbestemmelser. "Det kræver bare, at vores medarbejdere, Dansk Industri og 3F er enige om, at redderne vil køre døgnvagter. Ellers skal vi søge en dispensation til det, men det behøver vi ikke", siger Michael Sørensen til Horsens Folkeblad.

3F mener også, at Responces reddere arbejder for længe uden at holde fri, og derfor har 3F meldt Responce til Arbejdstilsynet. "Vi har fået bekræftet fra nogle af redderne, at de bl.a. kører længere tid, end de må. Det er en alvorlig sag", siger Hans Rasmussen, som er brancheansvarlig for transportgruppen hos 3F i Horsens, til Horsens Folkeblad. Ifølge Hans Rasmussen har det ikke været muligt at få et samarbejde i stand med Responce.

Responce afviser dog, at mandskabsmangel skulle have fået selskabet til at presse medarbejdere til overarbejde. "Vi planlægger ikke sådan nogle ting. Der er overtidsarbejde i alle virksomheder, men vi kører ikke efter at overskride vagterne", siger Michael Sørensen. Hos Responce har man også en anden opfattelse end 3F af, hvordan dialogen er forløbet: "For to til tre uger siden bad 3F om en ledelsesmæssig snak, men vi vil have tillidsrepræsentanterne med. Derefter har vi ikke hørt noget fra dem. Vi vil aldrig afvise at mødes med 3F", siger Michael Sørensen.

Kritikken fra 3F kommer samtidig med, at Responce har oplyst, at selskabets ambulancechef, Finn Thranum, fratræder sit job for i stedet at blive ambulancebehandler på Responce-stationen i Odder. Responce afviser dog, at der er en sammenhæng.


 
 
< Forrige   Næste >

 Annoncer

Falck Danmark
HelpanSafety
GKV Brandmateriel
Ambulanceassistent og -behandler i Forsvaret
NIROS Communication A/S
Hjertevagt
Dansk Brandteknik a.s.
BS Support
RK Brand & Teknik
GearTeam
Ferno Norden A/S
Dansk Autohjælp A/S
Zenitel Denmark
SAWO A/S
112materiel.dk
Lotek Safety
Viking Life-Saving Equipment
rescueTrading Redningsudstyr
Foerstehjaelpsudstyr.dk
Sima Technologies ApS