Scandi Sleep i Horsens er en af landets største producenter af madrasser, og den brand, der onsdag hærgede fabrikken, var tilsvarende stor. Røgsøjlen fra branden kunne ses på stor afstand, og Horsens Brand & Redning betegnede på et tidspunkt branden som "ude af kontrol". Alt disponibelt brandmandskab fra Horsens blev sendt til fabrikken på Marsallé, da det viste sig, at der ikke - som det ellers fremgik af den første melding - kun var tale om en containerbrand. Efterfølgende blev der tilkaldt assistance fra Skanderborg, Brædstrup, Hedensted og Vejle samt fra Beredskabscenter Midtjylland.
Branden startede tilsyneladende allerede onsdag morgen, hvor der gik ild i en madras på fabrikken. Den mindre brand blev slukket af medarbejdere på fabrikken, som derefter anbragte madrassen i en affaldscontainer. Her blussede branden imidlertid op igen, og den bredte sig med stor kraft til virksomhedens lager, hvorefter også produktionen på fabrikken stod i flammer.
Borgere i området blev via sirenevarsling opfordret til at holde sig inden døre bag lukkede vinduer og døre, da røgen vurderes at være giftig.

Foto: LD, Alarm112danmark.dk

Foto: LD, Alarm112danmark.dk

Foto: LD, Alarm112danmark.dk

Foto: LD, Alarm112danmark.dk

Foto: LD, Alarm112danmark.dk

Foto: LD, Alarm112danmark.dk

Foto: LD, Alarm112danmark.dk

Foto: LD, Alarm112danmark.dk

Foto: LD, Alarm112danmark.dk

Foto: LD, Alarm112danmark.dk
























