I 1992 kom den nye Beredskabslov, der indebar en omfattende organisationsændring indenfor det samlede danske beredskab. Beredskabsloven afløste Brandloven, Civilforsvarsloven og Lov om det Civile Beredskab. Baggrunden for den nye lov var den ændrede sikkerhedspolitiske situation, der gjorde det muligt (og naturligt) at skære ned på den krigsmæssige del af beredskabet, d.v.s. civilforsvaret. Hovedindholdet i loven var, at brandvæsenet og civilforsvaret på landsplan blev sammenlagt til et nyt, enstrenget redningsberedskab.

Idéen er, at redningsberedskabet fremover skal lægge hovedvægten på at løse fredsmæssige opgaver. I den nuværende sikkerhedspolitiske situation ventes det, at man vil få mindst tre måneders varsel inden en evt. væbnet konflikt, og derfor er det krigsmæssige beredskab hovedsageligt "hvilende", idet man i det tidsrum i stort omfang vil kunne nå at uddanne det nødvendige personel.

Betegnelsen redningsberedskab slog aldrig an, og selv om den stadig er den officielle betegnelse i lovgivningen, så er man mange steder gået tilbage til at brugte betegnelsen brandvæsen om det lokale beredskab - sådan som det altid har heddet i folkemunde.