Det samlede beredskab består af en række elementer, som er placeret hos staten og kommunerne. Herunder er en kort præsentation af de vigtigste elementer.
Forsvarsministeriet
Forsvarsministeriet har siden 1. februar 2004 været øverste ansvarlige for redningsberedskabet. Før den nye Beredskabslov stod Indenrigsministeriet for civilforsvaret, mens brandvæsenet hørte under Justitsministeriet. I 1992 blev Indenrigsministeriet ressortministerium for redningsberedskabet, men i 2004 besluttede regeringen at flytte ansvaret for beredskabet til Forsvarsministeriet.
Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen blev oprettet i forbindelse med den nye beredskabslov, og styrelsen er resultatet af en sammenlægning af Civilforsvarsstyrelsen og Statens Brandinspektion. Styrelsen varetager en række operative opgaver og myndighedsopgaver på beredskabsområdet. Beredskabsstyrelsen leder således det statslige redningsberedskab og efter anmodning fra en stat eller en international organisation kan styrelsen også assistere ved natur- eller menneskeskabte katastrofer i udlandet. Styrelsen varetager desuden driften af Danmarks kemiske og nukleare beredskab. Det kemisk beredskab yder ekspertrådgivning og assistance til myndigheder ved ulykker med farlige eller ukendte stoffer, mens det nukleare beredskab blandt andet er med til at sikre, at den danske atomberedskabsorganisation er opdateret. Beredskabsstyrelsens myndighedsopgaver omfatter teknisk forebyggelse - dvs. administration af regler om blandt andet brandfarlige oplag og farligt gods - og adfærdsregulerende forebyggelse som eksempelvis kampagnevirksomhed i skoler og offentlighed. Styrelsen fører tilsyn med og rådgiver de kommunale redningsberedskaber og koordinerer planlægningen af beredskabet i den civile sektor. Hvert år udgiver styrelsen en national sårbarhedsrapport. Endelig udformer Beredskabsstyrelsen beredskabsfaglige uddannelser, og udbyder en lang række kurser, blandt andet på Beredskabsstyrelsens tekniske skole i Tinglev.
Det statslige beredskab
Den statslige del af det operative beredskab består af fem statslige beredskabscentre med fastansatte, værnepligtige og frivillige samt et frivilligcenter. Beredskabscentrene kan assistere de kommunale redningsberedskaber, politiet og andre myndigheder ved større eller længerevarende indsatser i Danmark, hvor der er brug for meget mandskab eller specialmateriel. De regionale beredskabscentre er placeret i Allinge, Næstved, Thisted, Herning og Haderslev. Før Beredskabsloven, da det statslige beredskab hed CF-Korpset, var beredskabscentrenes ressourcer nogenlunde ligeligt fordelt mellem det fredsmæssige og det krigsmæssige beredskab, men i dag består det statslige beredskabs primære opgave i at yde assistance til de kommunale beredskaber.
De regionale støttepunkter
De regionale støttepunkter er oprettet som led i det beredskabsforlig, som blevet indgået i sommeren 1997. Støttepunkterne skal supplere beredskabscentrene, der er placeret på en sådan måde, at mange kommuner ikke kan få udvidet hjælp til brand og redning indenfor rimelig tid. De kommunale støttepunktsstationer skal give en jævn geografisk dækning, og er placeret i Esbjerg, Fredensborg, Fredericia, Greve, Kalundborg, Nykøbing F, Odense, Ålborg og Århus. Etablering og drift er en statslig udgift. Støttepunkterne bemandes med hel- eller deltidsansat personale eller frivillige fra de respektive kommunale beredskabsstationer.
Det kommunale beredskab
Det kommunale beredskab er den største og mest kendte del af beredskabet. Det kommunale beredskab er en sammenlægning af brandvæsenet og civilforsvaret, men mange steder er man gået tilbage til at anvende betegnelsen brandvæsen. Beredskabet er primærkommunens ansvar, og alle kommuner skal have et beredskab. Det kan ske på en af tre måder:
1. Kommunen kan oprette og drive sit eget beredskab
2. Kommunen kan indgå aftale med beredskabet i en nabokommune
3. Kommunen kan indgå en entrepriseaftale med Falck eller andre
Ca. 2/3 af landets kommuner har indgået aftale med Falck om brandslukning. Selv om Falck varetager brandslukningen er det stadig kommunen, som har ansvaret for opgaven, og den kommunale beredskabschef har tilsynet med Falck. Desuden er indsatslederen oftest kommunalt ansat. Til brug ved større eller længerevarende indsatser og ved katastrofe/krig råder en række kommuner over et frivilligt beredskab.





















