Præhospital

Debat: Ambulancefolk redder jer – ikke chauffører

Formanden for det præhospitale udvalg i Region Syddanmark kender tilsyneladende ikke uddannelseskravene til ambulancereddere – og det er et problem. Det skriver formanden for Transportgruppen i 3F i dette debatindlæg. Baggrunden er et indslag fra DR, hvor det fremgik, at der alene var behov for en chauffør og en redder i de syddanske ambulancer.

Præhospital

Fagforening betegner BIOS som utroværdig

Ambulancereddernes fagforening, 3F, har nu også mistet tilliden til ambulanceoperatøren BIOS, som 3F ellers har overenskomst med. I en opsigtsvækkende erklæring opfordrer 3F nu Region Syddanmark til at gå i gang med at udarbejde en plan B for ambulancekørslen. ”For den får de brug for”, som 3F’s sønderjyske afdelingsformand og brancheleder udtrykker det.

Præhospital

Fagforening: Hjælp de hårdt ramte redderelever

Den 1. oktober 2014 skulle 12 unge være startet på deres drømmeuddannelse om redderelever. Men efter Region Syddanmarks udbud af ambulancekørslen har de 12 fået annulleret deres uddannelsesaftaler, og det får nu 3F til at opfordre regionen til handling. Fagforeningen vil have regionen til at sikre, at reddereleverne ikke får ødelagt deres elevtid.

Autohjælp

Ny overenskomst til 4.000 reddere

Så er der også ny overenskomst til de godt 4.000 reddere, der er ansat hos Falck. Aftalen er indgået mellem Falck, 3F’s Transportgruppe og 3F Københavns Chauffører. Den løber i tre år, og når det gælder løn, satser og øvrig økonomi, følger reddernes overenskomst de øvrige aftaler, der er indgået på transportområdet.

Præhospital

Klar til ambulanceudbud: SOS indgår redderoverenskomst med 3F

SOS International – der blandt andet ejer Dansk Autohjælp – har indgået overenskomst med 3F, og dermed er SOS godt rustet til at deltage i det ambulanceudbud i Region Midtjylland, som selskabet allerede er blevet prækvalificeret til. Ifølge 3F sikrer den nye overenskomst, at ambulanceredderne ikke udsættes for pres og løndumping i forbindelse med den kommende udbudsrunde, hvor SOS satser på at give Falck kamp til stregen.

Indland

3F skal betale bøde for at have samarbejdet med kommunale brandfolk

3F skal betale en bøde på i alt 350.000 kr. til FOA og LO, fordi 3F ikke har rettet sig efter en afgørelse fra 2011 om, at de kommunale brand- og ambulancefolk i Storkøbenhavn kun må være organiseret i FOA og ikke i 3F. Det var LO’s grænseudvalg, som i december 2011 besluttede, at 3F ikke måtte samarbejde med Brandfolkenes Organisation om organisering af brandfolkene, men efter afgørelsen fortalte Brandfolkenes Organisation i to nyhedsbreve, at der var indgået en ny samarbejdsaftale mellem 3F og Brandfolkenes Organisation. Og ved ikke at tage afstand fra den information samt ved at hjælpe med opkrævning af kontingent har 3F ifølge grænseudvalget undladt at efterleve afgørelsen.

Indland

Reddere har fået ny overenskomst

De ca. 4.000 Falck-reddere, som er organiseret i 3F, har fået en ny to-årig overenskomst. Den nye overenskomst, der er indgået mellem Falck og 3F, byder på beskedne lønstigninger, da reddernes overenskomst i store træk følger de forlig, der tidligere er indgået på transportområdet. Reddernes grundløn stiger med 1,60 kr. pr. time i 2012 og med 1,85 kr. i 2013. Genetillæggene stiger med 1,4 procent i både 2012 og 2013, og det samme gælder for kvalifikationstillæggene.