Indland

Stigende bekymring for om BIOS kan levere

I dag skal regionsrådet i Region Syddanmark diskutere, om det er realistisk, at BIOS vil være i stand til at løse opgaven med ambulancekørsel på forsvarlig vis. Det sker efter at det er kommet frem, at Region Syddanmark i al hemmelighed har sendt et advokatbrev til BIOS, hvor regionen kræver en redegørelse for, hvorledes det hollandske selskab vil leve op til kontrakten med regionen.

Præhospital

Region: BIOS bliver klar

Region Syddanmark går nu et skridt videre i opbakningen til BIOS, som efter planen skal overtage ambulancekørslen i størstedelen af regionen fra 1. september 2015. Formanden for det præhospitale udvalg i regionen slår således fast, at BIOS bliver klar. Formanden vurderer, at alle de forskellige udeståender vil komme på plads inden Falck-kontrakten udløber.

Præhospital

Responce-ejer: Jeg var ikke i lommen på Falck

Falck har ikke haft nogen som helst mulighed for at blande sig i driften af Responce. Sådan lyder det fra Responces direktør og ejer, Michael Sørensen, der betegner påstandene om tætte bånd mellem de to selskaber som det pureste opspind. ”Vores bestyrelse, ledelse og stab har kæmpet mod Falck”, siger Michael Sørensen.

Præhospital

Region: Falck skal loyalt hjælpe BIOS

Ifølge Region Syddanmarks kontrakt med Falck er Falck forpligtet til loyalt at medvirke til en smidig overdragelse af ambulanceopgaverne til en ny leverandør. Og det har regionen indskærpet over for Falck, efter at der i medierne har været omtale af, hvad Falcks nuværende reddere må og ikke må i forhold til BIOS.

Indland

Ingen nødplan for ambulancekørslen i Region Syddanmark

En nødplan for ambulancekørslen i Region Syddanmark vil vise, at der er tvivl om BIOS’ evner, og dermed vil en nødplan i sig selv gøre det svært for BIOS at rekruttere ambulancereddere. Det er holdningen hos et stort flertal i det syddanske regionsråd, som har afvist er forslag om, at der skal udarbejdes en nødplan, efter at BIOS er ramt af store problemer med at få nok reddere.

Præhospital

Debat: Drop udbud af ambulancer – Falck vinder alligevel

Markedet for ambulancekørsel er ikke-eksisterende. Samtidig har Falck ansat det eneste personale, der kan udføre opgaven, og Falck har kapital nok til at opkøbe en eventuel ny spiller. Derfor bør regionerne droppe udbud af ambulancekørslen, skriver sektorformand Reiner Burgwald fra FOA i dette debatindlæg. FOA organiserer de offentligt ansatte ambulancefolk.

Præhospital

BIOS har fuld bemanding på tre stationer

Det går fremad for BIOS, der nu kan melde, at tre af selskabets kommende stationer er fuldt bemandende. Det er stationerne i Tønder og Nyborg samt på Ærø, hvor der nu er indgået aftaler med tilstrækkeligt mange reddere. Der er dog lang vej endnu, for her 1½ måned før fristen udløber, mangler BIOS stadig at få bemandingen på plads på yderligere 33 stationer.

Præhospital

Vil pålægge region af lave nødplan for ambulancekørslen

Region Syddanmark skal udarbejde en nødplan for, hvordan ambulancekørslen skal håndteres, hvis BIOS ikke bliver klar til at overtage opgaven fra Falck den 1. september 2015. Det kræver Enhedslisten og SF, som nu tvinger det syddanske regionsråd til at tage stilling til spørgsmålet. En ny status viser, at BIOS set i forhold til Responce er langt bagude med forberedelserne.