Præhospital

Falck: Yderligere strejker vil koste hver redder 3.500 kr. i døgnet

Tonen i konflikten mellem Falck og en række ambulancereddere blev skærpet tirsdag, hvor Falck i et brev til redderne meddelte, at fremtidige strejker vil resultere i et løntræk på ca. 3.500 kr. pr. døgnvagt. Samtidig slog Falck fast, at man tilbyder en dialog om at undlade størstedelen af løntrækket for de hidtidige strejker – men at det tilbud bortfalder, hvis der kommer nye strejker.

Indland

Reddere vil arbejde for landsdækkende aftale efter strejker

Efter en række arbejdsnedlæggelser i protest mod ambulancereddernes nye overenskomst, arbejder Falcks vagtplanudvalg i alle regioner nu på aftaler, der skal søge at imødekomme reddernes frustration over overenskomstens konsekvenser. Desuden arbejder redderne for en landsdækkende rammeaftale. I Region Sjælland, hvor der har været massive arbejdsnedlæggelser, er fællestillidsmanden skiftet ud.

Autohjælp

22 sjællandske Falck-stationer har strejket hele onsdagen

Falck har onsdag været ramt af faglige møder blandt redderne i store dele af landet, og på Sjælland har 22 Falck-stationer hele dagen kun udført akutte ambulanceudrykninger. Onsdag eftermiddag er der fortsat ikke tegn på, at de sjællandske reddere går i arbejde igen. Arbejdsnedlæggelserne skyldes utilfredshed med reddernes nye overenskomst.

Præhospital

To dage med omfattende arbejdsnedlæggelser hos Falck

En lang række Falck-stationer på Sjælland og i Nordjylland har mandag og tirsdag været ramt af overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Redderne har valgt at gå til faglige møder i protest mod den netop vedtagne overenskomst, som blandt andet pålægger redderne at tage rådighedsvagter. Falck mener, at der er tale om systematiske arbejdsnedlæggelser, som man overvejer at indbringe for arbejdsretten.