Navne

Beredskabsforbundet uddelte 21 hæderstegn

I sidste weekend afholdt Beredskabsforbundet landsrådsmøde i Nyborg med deltagelse af 225 af forbundets ledere fra kredse og regioner. Her blev der uddelt hæderstegn til hele 21 modtagere. Hæderstegnene – der er blevet uddelt siden 1957 – blev overrakt af Beredskabsforbundets præsident og landschef.

Navne

Fortjensttegn til Beredskabsforbundets landschef

Ved et møde mellem Beredskabsforbundet og Hjemmeværnet fik Beredskabsforbundets landschef, Per Junker Thiesgaard, forleden overrakt Hjemmeværnets fortjensttegn. Tegnet gives til personer, som har ydet en særlig indsats for det frivillige hjemmeværnsarbejde – og der var ved overrækkelsen rosende ord om samarbejdet mellem de to organisationer.

Navne

Beredskabsforbundets præsident skifter til Hjemmeværnet

Beredskabsforbundets præsident siden 2006, den 59-årige Bjarne Laustsen, bliver fra 1. november 2013 ny kommitteret for Hjemmeværnet. Det medfører, at han næste år stopper i Beredskabsforbundet. Gennem sit politiske virke har Bjarne Laustsen opbygget et indgående kendskab til Forsvaret samt Hjemmeværnet, og han vil derfor ifølge forsvarsministeren blive et godt bindeled mellem Hjemmeværnet, det politiske niveau samt befolkningen.

Indland

Omkring 10.000 deltog i Totalforsvarets Dag

Frivillige fra redningsberedskaberne i Region Hovedstaden tog sidste lørdag turen til Nordre Toldbod i København for at deltage i Totalforsvarets Dag 2013. Der deltog frivillige fra Frederiksberg Brandvæsen og beredskaberne i Frederikssund, Rudersdal Hørsholm, Halsnæs, Nordsjælland, Egedal, Allerød, København, Albertslund og Københavns Vestegn samt andre dele af beredskabet.

Indland

Frivilligpris til 26-årig kredsleder

Forsvarsminister Nick Hækkerup har uddelt Årets Frivilligpriser. Overrækkelsen foregik på Kastellet, hvor frivillige fra redningsberedskabet fik et synligt bevis for deres indsats. Årets frivillig blev den 26-årige Kenneth Erik Johansen, der er kredsleder for Beredskabsforbundet i Roskilde.

Indland

Ny aftale mellem Forsvarsministeriet og Beredskabsforbundet

Forsvarsministeriet har indgået en ny rammeaftale med Beredskabsforbundet. Rammeaftalen afløser den rammeaftale, der blev indgået mellem Indenrigsministeriet og Beredskabsforbundet i december 1999. Rammeaftalen er udarbejdet i et samarbejde mellem Beredskabsforbundet, Beredskabsstyrelsen og Forsvarsministeriet, og den sikrer, at der er overensstemmelse mellem de opgaver, som Beredskabsforbundet skal løse, og den statslige bevilling, der afsættes til at løse opgaverne.

Indland

Stor opbakning til beredskabets frivillige

De frivillige i det danske beredskab yder hvert år mere end 200.000 timers arbejde frivillige i forbindelse med oversvømmelser, snestorme og andre længerevarende indsatser. Og de frivillige har ifølge en ny undersøgelse stor opbakning hos befolkningen. Hele 9 ud af 10 danskere angiver således, at de enten er tilfredse eller meget tilfredse med den indsats, som de frivillige yder.