Brandvæsen

Kæmpe-besparelser på beredskabet udsættes til 2014

Det danske redningsberedskab står over for kæmpe besparelser på op til 430 mio. kr. om året og en stor ændring af arbejdsdelingen mellem staten og kommunerne. Men strukturreformen af beredskabet er indtil videre udsat til 2014. Beredskabet slipper dog ikke for besparelser i denne omgang: De kommunale støttepunkter nedlægges, antallet af værnepligtige hos Beredskabsstyrelsen reduceres kraftigt og så skal der gennemføres en række effektiviseringer.

Brandvæsen

Deloittes seneste beredskabsanalyse førte til et statsbrandvæsen

Konsulentfirmaet Deloitte er i øjeblikket i gang med en omfattende analyse af det danske redningsberedskab. Opgaven er at finde besparelser på mindst 50 mio. kr., men Finansministeriet har ikke oplyst, hvorfor netop Deloitte er blevet valgt til opgaven. Det menes dog, at Deloitte har anvendt en tilsvarende budgetanalyse fra Skotland som reference, og det skaber bekymring hos brandvæsenerne. Den skotske budgetanalyse har nemlig resulteret i, at de lokale brandvæsener nedlægges og erstattes af et statsbrandvæsen. Og i den danske budgetanalyse har Deloitte udtrykkeligt fået til opgave at kigge på en ændret opgavefordeling mellem stat og kommuner.

Brandvæsen

Budgetanalyse skal finde besparelser på mindst 50 mio. kr. i beredskabet

Når politikerne til efteråret indgår en ny aftale om redningsbredskabet, så er der lagt op til, at det samlede beredskab vil blive pålagt en besparelse på mindst 50 mio. kr. Arbejdet med at finde besparelserne startede for alvor i sidste uge, hvor et konsulentfirma indledte en større undersøgelse af 16 udvalgte brandvæsener. Undersøgelsen skal blandt andet klarlægge, om der vil være fordele ved at samle dele af beredskabet i større enheder, og om der skal ændres på løn- og personaleforhold og arbejdstidsregler.

Brandvæsen

Afgangstider skal nu drøftes mellem partierne bag beredskabsaftalen

Sidste år var meldingen fra Forsvarsministeriet, at en afskaffelse af kravet om en afgangstid for brandudrykningerne på højst 5 minutter var nært forestående, men nu er sagen tilsyneladende sparket til hjørne. I hvert fald vil forsvarsminister Nick Hækkerup (S) først drøfte sagen med de politiske partier, som står bag den nuværende beredskabsaftale – og dermed skal de enkelte partier tage stilling til, om der fortsat skal stilles krav til afgangstiderne.

Brandvæsen

Ny politisk aftale om beredskabet medfører besparelser

Som BeredskabsInfo kunne fortælle i sidste uge, har regeringen ønsket at forlænge den nuværende politiske aftale om beredskabet med endnu et år. Nu er de politiske partier, som i 2006 stod bag den nuværende aftale, så blevet enige om forlængelsen – og samtidig er det blevet aftalt, at der på flere områder skal spares på beredskabet. Antallet af værnepligtige hos Beredskabsstyrelsen reduceres således, og derfor reduceres antallet af værnepligtige på beredskabscentrenes udrykningshold også. Desuden bliver prestigeprojektet Kriseinfo.dk nu nedlagt igen.

Brandvæsen

Beredskabsforlig på plads – uden SF og Enhedslisten

Det lykkedes ikke for forsvarsminister Søren Gade at få alle Folketingets partier med i det nye beredskabsforlig. Regeringen blev i sidste uge enig med Socialdemokraterne og Radikale om forliget, men samtidig fik forsvarsministeren til opgave at forsøge at få SF og Enhedslisten med i aftalen. Det var imidlertid ikke muligt at nå til enighed, så forliget om redningsberedskabet i de kommende fire år omfatter kun regeringen samt S og R.

Brandvæsen

Fem partier enige om beredskabsforlig

Torsdag eftermiddag blev fem af Folketingets syv partier enige om indholdet i et nyt beredskabsforlig, der skal gælde i de næste fire år. Forliget ventes dog først endeligt klart i løbet af weekenden, for de fem partier var også enige om, at forsvarsminister Søren Gade (V) skulle gøre et forsøg på at få SF og Enhedslisten med i det nye forlig. De to partier står udenfor det nuværende beredskabsforlig. Som ventet lægger forliget op til, at de truede støttepunktsberedskaber reddes, men en arbejdsgruppe skal i løbet af forligsperioden analysere deres funktion.

Brandvæsen

Flertal mod lukning af støttepunktsberedskaber

Dansk Folkeparti vil ikke være med til at nedlægge de ni kommunale støttepunktsberedskaber, og da en samlet opposition også er modstandere af nedlæggelsen, ser det ud til, at regeringen må opgive planerne. Så efter alt at dømme overlever støttepunkterne i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Fredericia, Odense, Kalundborg, Nykøbing Falster, Greve og Fredensborg den kommende beredskabsaftale.

Brandvæsen

Falck: Ulogisk at nedlægge støttepunkter

Beredskabsfagligt og samfundsmæssigt er det optimalt at have stærke backup-beredskaber, der kan rykke ud med mandskab og materiel til støtte for de kommunale beredskaber på skadestedet. Der er således behov for en tæt dækning af landet med støttepunkter, som kan bakke hurtigt og effektivt op om den kommunale redningsindsats. Derfor virker det ikke logisk, at regeringen ønsker at nedlægge de eksisterende støttepunkter. Det skriver Falck i et høringssvar til Forsvarsministeriet.