Indland

Nyt østjysk beredskab skal dække 407.000 borgere

Fra 1. januar 2016 skal et nyt østjysk beredskab dække kommunerne Aarhus, Skanderborg, Odder og Samsø med i alt ca. 407.000 indbyggere. Det er i hvert fald de fire kommuners hensigt, og beredskabet kan blive endnu større, for Horsens og Hedensted kommuner er også inviteret til at deltage i samarbejdet, som dermed kan nå op på at dække 540.000 borgere.

Indland

Vil have billigere brandslukning i den sydlige del af Aarhus

I dag har Aarhus Kommune kontrakt med Odder Brandvæsen om brandslukningen i den sydlige del af Aarhus Kommune. Men Aarhus Kommune mener, at Odder Brandvæsens pris for at dække et område med ca. 8.000 indbyggere er for høj, og derfor forhandles der nu om en ny aftale. Men samtidig har Aarhus Kommune indledt forhandlinger med Brand & Redning Skanderborg om en mulig overtagelse af opgaven, selv om det kan give længere udrykningstider.