Brandvæsen

Brandmand anker dom for uagtsom legemsbeskadigelse

En brandmand fra Falck i Hillerød er blevet dømt for at have tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden samt for uagtsom legemsbeskadigelse efter et alvorlig færdselsuheld i november sidste år. Her kolliderede en autosprøjte med en personbil, hvorved et ældre ægtepar blev hårdt kvæstet og i dag stadig har mén efter ulykken. Brandmanden har anket dommen.

Indland

Center har fået egne røgdykkere

FrederiksborgCentret i Hillerød havde i 1. halvår 386.000 gæster, der blandt andet besøgte centrets træningsfaciliteter, motionscenter og de tre idrætshaller, hvor der også er plads til udstillinger, koncerter og teaterforestillinger. FrederiksborgCentret har også mange store arrangementer, og det giver særlige udfordringer på sikkerhedsområdet. Det er baggrunden for, at centret nu har fået uddannet 10 af sine medarbejdere til hjælperøgdykkere. Når alarmen går, kan de indsættes på to minutter, og de er desuden i radiokontakt med brandvæsenets indsatsleder.

Indland

Hillerød får fem nye brandkøretøjer

Brandslukningen i Hillerød Kommune har været i udbud, og både driften af beredskabet og levering af køretøjer blev vundet af Falck. Den nye brandslukningskontrakt træder i kraft den 1. juli 2012, og den indebærer, at en stor del af vognparken hos Falck i Hillerød skal skiftes ud. I alt skal Falck således stille med fem nye køretøjer, der blandt andet sikrer, at førsteudrykningen fremover medbringer over 14.000 liter vand.