Ligesom SINE-nettets kontrolrumssoftware er SINE-sekretariatets vejledning om tilslutning til og anvendelse af det nye radiokommunikationsnet kraftigt forsinket efter at være blevet udsat utallige gange. Men torsdag blev vejledningen endelig sendt i høring, sÃ¥ de forskellige aktører indenfor beredskabet har mulighed for at kommentere den, inden den bliver udsendt. Vejledningen er primært rettet mod de aktører, der skal anvende SINE, herunder offentlige beredskabsmyndigheder samt private aktører med opgaver for beredskabsmyndighederne. Â
I vejledningen gennemgås retningslinjerne for anvendelse af såvel SINE-nettet som terminaler tilknyttet SINE-nettet. Vejledningen berører ligeledes mulighederne for undtagelsesvis at benytte supplerende kommunikationssystemer samt opnå adgang til SINE via gateways. Derudover beskrives tilslutningsprocessen, der fører til anvendelsen af SINE.
En vigtig del af SINE er kontrolrumssoftwaren, som er den software, der anvendes til styring af kommunikationen mellem en beredskabsmyndigheds kontrolrum (vagtcentral) og de tilknyttede personer eller enheder, der anvender SINE-nettet. Kontrolrumssoftwaren er imidlertid kraftigt forsinket, og der er ikke udsigt til, at den bliver klar foreløbig, og derfor har SINE-sekretariatet valgt ikke at omtale kontrolrumssoftwaren i den nye vejledning. Retningslinjer for brug af kontrolrumssoftware vil i stedet blive tilføjet på et senere tidspunkt.
Der er høringsfrist den 4. marts 2010, hvorefter SINE-vejledningen vil blive udsendt.
Læs mere:
Download udkastet til vejledning
























