Søgning

Find din nye leverandør

Find dit brandvæsens kommende leverandør af alt fra autosprøjter til Tetra-terminaler.
Besøg leverandørguiden

HLR/AED træningsdukker

Gratis undervisningsmaterialer med din næste levering af træningsdukker.
Læs om særtilbuddet

Aktuelle udbud

På BeredskabsInfo kan du nu følge med i de seneste udbud inden for beredskabet.
Se listen over udbud


Navnenyheder


I denne sektion bringer vi løbende nyheder om ansættelser, udnævnelser og jubilæer inden for beredskabet. Nyheder kan sendes til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .

Frederiksbergs beredskabschef fratræder

frederiksberg1Undersøgelsen af den anonyme beskyldning om embedsmisbrug, som i december blev rettet mod Frederiksberg Kommunes beredskabschef, bliver ikke afsluttet. Det sker efter at beredskabschef Tommy Sillemann har valgt at opsige sin stilling, fordi han vurderer, at det oven på beskyldningerne ville blive for vanskeligt at genoprette tilliden og et godt internt samarbejde i brandvæsenet. Tommy Sillemann fratræder formelt ved udgangen af marts, men indtil da vil han være fritstillet.

Læs mere: Frederiksbergs beredskabschef fratræder

 

Esbjergs beredskabschef fratræder efter kun et halvt år

esbjerg01Kun et halvt år efter at han tiltrådte, har Esbjergs beredskabschef, René Sigvartsen, opsagt sin stilling. Den 48-årige René Sigvartsen blev udnævnt til beredskabschef den 1. august 2011, og han kom fra en stilling som stationsleder hos Falck i Esbjerg. Han stopper i Esbjerg Kommune den 31. marts 2012.

Læs mere: Esbjergs beredskabschef fratræder efter kun et halvt år

 

Ny beredskabschef i Haderslev Kommune

esge-homiliusEsge Homilius tiltræder den 1. marts 2012 som ny beredskabschef i Haderslev Kommune. Han kommer fra en stilling som sektionschef i Beredskabsstyrelsen Sydjylland og har i de seneste 20 år arbejdet med beredskab og ledelse. En af den nye beredskabschefs første store opgaver bliver at forhandle et større aftalekompleks på plads om brandslukning i Vojens og Haderslev.

Læs mere: Ny beredskabschef i Haderslev Kommune

 

Ny beredskabschef i Vordingborg Kommune

lasse-hansen01Torsdag den 1. marts 2012 tiltræder Lasse Hansen som ny beredskabschef i Vordingborg Kommune. Den kommende beredskabschef kommer fra en stilling som beredskabsinspektør og souschef i Kalundborg Kommunes beredskab.Det er et enigt ansættelsesudvalg, som har besluttet at ansætte Lasse Hansen som ny beredskabschef.

Læs mere: Ny beredskabschef i Vordingborg Kommune

 

Næstved Brand & Redning

En af Næstved Brand & Rednings trofaste deltidsbrandfolk, Jan Pedersen, kunne den 1. november 2011 fejre 40 års jubilæum i brandvæsenet, og det blev fredag markeret ved en reception på brandstationen, hvor der var mødt omkring 150 personer op for at lykønske jubilaren. Næstveds borgmester, Carsten Rasmussen, og forhenværende stationsleder for Falck i Næstved Arne Kastrup var blandt de fremmødte - og sammen med venner, bekendte og nye og gamle kollegaer fik de hurtigt fyldt gavebordet op, hvorefter der blev budt på noget godt at spise og drikke.

Jan Pedersen blev ansat på den daværende brandstation i Teatergade den 1. november 1971. Dengang havde Jan og hans hustru Lone bopæl i Jernbanegade, lige over for Teatergade og 100 meter fra brandstationen, så Jan kunne følge med i alle udrykningerne, selv når han ikke havde vagt. Da brandbilerne fik til huse på Manøvej, købte Jan og Lone hus på Bogøvej, lige i nærheden af den nye brandstation. Dermed blev der godt nok 350 meters kørevej, når alarmen lyder, men det klarer Jan fint på cyklen - og er som regel den første, der sætter sig ind og starter brandsprøjten.

Jan passer stadig sit arbejde på Howden, som ligger på Ydernæs, og i næste uge starter Jan på et nyt årti, hvor han igen har vagt en uge - og vil være at finde bag rattet i et af de store brandkøretøjer, hvis der bliver brug for det. Jan er idag 63 år, og er frisk på at fortsætte 10 år mere, da han vil fortsætte som brandmand, så længe helbredet tillader det. Jan har indtil videre deltaget i omkring 3.000 udrykninger.


2011-017-01

Foto: Preben Madsen, Media Næstved

2011-017-02

Foto: Preben Madsen, Media Næstved

2011-017-03

Foto: Preben Madsen, Media Næstved
 

Ringsted Brandvæsen

Ringsteds nye beredskabschef bliver den 43-årige Henrik Nilsson, der kommer fra en stilling som beredskabschef i Odder og Samsø Kommuner. Han begynder i jobbet 1. december 2011.

Henrik Nilsson har siden 1987 været beskæftiget med dansk redningsbredskab og har gennem årene uddannet sig med en mastergrad i brandsikkerhed hos DTU, ligesom han har en europæisk diplomuddannelse i brandteknik. Henrik Nilsson har været ansat under Beredskabsstyrelsen frem til 2002 og har derfra en 4-årig officersuddannelse. Efterfølgende flyttede han til Slagelse og var ansat ved Slagelse Brandvæsen i fem år, heraf to år som beredskabschef. Endvidere er det blevet til to år som stationsleder i Falck i Nykøbing F.

"Vi glæder os meget over, at Ringsted har kunnet tiltrække en beredskabsmæssig kapacitet som Henrik Nilsson, der både har en meget tung uddannelsesmæssig ballast inden for beredskabsarbejdet, og samtidig har en solid erfaring som beredskabschef fra en række andre kommuner", siger borgmester og formand for kommunens beredskabskommission Niels Ulrich Hermansen i forbindelse med ansættelsen af Henrik Nilsson.

Familien er i dag bosat i Odder, hvor parrets to piger henholdsvis går i 9. kl. og 3. G på gymnasiet. Familien flytter til Sjælland i forbindelse med Henrik Nilssons nye job.
 

Dansk Autohjælp

Pr. 1. november 2011 er Jan Larsen ansat som redningschef i Dansk Autohjælp. Han kommer fra en stilling som uddannelseskonsulent ved EUC Vests redder-team, og han har stor kompetence indenfor områderne autohjælp og bjærgning. En af hans vigtigste opgaver vil blive at sikre et højt kompetenceniveau i Dansk Autohjælp, således at kunderne får den bedst mulige service og kvalitet i et optimalt samarbejde.

Jan Larsen er 54 år, og han har over 35 års erfaring indenfor redning, autohjælp og bjærgning. Han er uddannet bjærgningsinstruktør både civilt og i det danske militær. Jan Larsen har bl.a. også udarbejdet analyser og undervisningsplaner for Transport Erhvervets Uddannelsesråd med hovedvægten på emner indenfor bjærgning og autohjælp.
 

Esbjerg Kommune

René Sigvartsen, 48 år, er pr. 1. august 2011 udnævnt til ny beredskabschef i Esbjerg Kommune. René Sigvartsen kommer fra en stilling som stationsleder ved Falck i Esbjerg, og dermed har han allerede stor indsigt i beredskabet i Esbjerg Kommune. Han får ansvaret for 18 fastansatte, 50 deltidsansatte og 100 frivillige. Esbjerg Kommune oplyser, at der var 28 kvalificerede ansøgere til stillingen.
 

Beredskabsforbundet

Som et led i et generationsskifte har Beredskabsforbundets præsident Bjarne Laustsen den 2. april 2011 udpeget en ny landschef med virkning pr. 19. juni 2011, hvor Beredskabsforbundet afholder sit landsrådsmøde. Ny landschef er Per Junker Thiesgaard, der har en meget bred baggrund og indsigt i redningsberedskabet og tillige en kommerciel ballast, såvel nationalt som internationalt. 

"Jeg ser frem til at overtage posten som landschef for Beredskabsforbundet til juni. De frivillige i redningsberedskabet yder hver dag en prisværdig og vigtig indsats for samfundet. Jeg vil arbejde for at styrke Beredskabsforbundet og de frivilliges rolle i redningsberedskabet. For den frivillige indsats er ikke bare en uundværlig ressource for det samlede beredskab, den frivillige indsats bidrager også til at styrke samfundets sammenhængskraft", fortæller den kommende landschef, Per Junker Thiesgaard.
 

Side 1 ud af 2

Sponsor

-

Statistik




Annoncer





Radiocom Danmark






Ketner
Dräger


Innovative Business Software