Brandvæsen

Nyt beredskab har fået navn og logo

Det kommende fælleskommunale beredskab for Køge, Solrød og Stevns har nu fået både navn og logo. Navnet bliver Brand & Redning Køge-Solrød-Stevns, når beredskabet forventeligt bliver en realitet pr. 1. januar 2027. Beredskabets logo bygger på den velkendte otte-takkede beredskabsstjerne kombineret med de tre kommuners byvåben.

Brandvæsen

SF overtager posten som beredskabsminister

SF’eren Lisbeth Bech-Nielsen har overtaget posten som minister for samfundssikkerhed og beredskab. Efter en turbulent tid siden oprettelsen i 2024 var der usikkerhed om, hvorvidt ministeriet ville overleve under den nye regering, men det står nu klart, at ministeriet fortsætter uændret – men med en minister fra SF i stedet for Venstre-ministeren Torsten Schack Pedersen.

Brandvæsen

Akutberedskab og totalberedskab er med i regeringsgrundlag

Både akutberedskabet og totalberedskabet omtales i regeringsgrundlaget for den nye S-SF-M-R-regering. Men for begge dele af beredskabet er der tale om meget runde og uforpligtende tilkendegivelser, der ikke nærmere beskriver, hvordan den nye regering konkret vil styrke beredskabet.

Brandvæsen

Tanksprøjte i Hillerød skal bemandes med fuldtidsbrandfolk

Beredskabet i Hillerød ser nu ud til at blive styrket, således at den lokale brandstation fremover får en tanksprøjte i 1-minutsberedskab. Tanksprøjten bemandes med en holdleder og tre brandfolk, mens der i dag kun er holdleder og en enkelt brandmand i 1-minutsberedskab. Derimod siger politikerne nej til, at deltidsberedskabet samtidig styrkes med to ekstra brandfolk på vagt.

  • Politi
    I mere end 30 år har politifolkenes politiskilt bestået af et grønt sikkerhedspapir med personlige informationer om den politiansatte, et pasfoto og et stempel, som herefter er sat ind i et læderetui med politiets våbenskjold indpræget på forsiden. Men fremover skal politiskiltene være anonyme – den politiansattes navn erstattes således af et nummer, der svarer til nummeret på uniformerne.
  • Brandvæsen
    Den 1. juni 2026 bliver det nuværende natfærgeberedskab for øerne Askø, Fejø og Femø nedlagt. Det betyder, at der i tidsrummet fra kl. 20 til 06 ikke længere kan sejles brandkøretøjer til øerne. Som konsekvens bliver det lokale beredskab nu styrket med tanksprøjter på Fejø og Femø samt materiel til vandforsyning på Askø. Desuden skal en aftale om brug af en kabinebåd sikre, at der
  • Præhospital
    Region Syddanmark vil anvende 7 mio. kr. på at bygge en ny ambulancestation i Billund. Stationen, der bliver nabo til byens brandstation, erstatter lejede lokaler i Billund Lufthavn, hvor trafikrestriktioner og støj fra flytrafikken gør placeringen mindre optimal. Det er Ambulance Syd, som driver det lokale ambulanceberedskab.
  • Politi
    Med placeringen i Østersøen er Bornholm særligt sårbar overfor brud på forsyningskæder, transport og kommunikation. Derfor skal totalberedskabet på øen styrkes. Det skal samtidig samle læring og erfaringer til gavn for totalberedskabet i hele Danmark. Projektet betyder blandt andet, at der stiftes en række nye råd, som involverer en lang række forskellige aktører.
  • Brandvæsen
    Når en krise sætter hverdagen ud af spil, er det ikke kun beredskabet, der kan gøre en forskel. Det kan også de mennesker, der er tættest på. For at binde borgere og beredskab tættere sammen, har Hovedstadens Beredskab nu lanceret appen Beredskabshjælp. Formålet er at give borgerne mulighed for at bidrage, når der opstår situationer, hvor der er brug for flere hænder.
  • Brandvæsen
    Fra midten af 2027 bliver brandberedskabet i Herning styrket, når det nuværende beredskab med deltidsbrandfolk styrkes med et dagberedskab af fastansatte brandfolk, hvor en holdleder og fem brandfolk er klar til udrykning i dagtimerne mandag-fredag. Der lægges op til, at også yderligere en station skal have dagberedskab på et senere tidspunkt.

Fra arkivet – Brandvæsen

Brandvæsen

Odense Brandvæsens dykkerberedskab sættes i drift

Odense Brandvæsens nye dykkerberedskab bliver i dag kl. 12 sat i drift. På nuværende tidspunkt er der uddannet otte redningsdykkere, og i uge 12 begynder endnu et hold på dykkeruddannelsen. Dykkerberedskabet i Odense Kommune består af redningsdykkere, dykkerassistenter og hjælpere, hvor tre mand udgør et dykkerhold. Redningsdykkerne er godkendt til dyk på op til 30 meters dybde.

Google Maps
Brandvæsen

Beredskab Øst har fundet besparelser på 9 mio. kr.

Det kommende Beredskab Øst, der er en sammenlægning af fem storkøbenhavnske kommuners beredskaber, er ved at være på plads. Beredskabet er således tæt på at have fundet de pålagte besparelser på mere end 9 mio. kr., og en række nye aftaler om en ændret opgavevaretagelse er på plads.

Brandvæsen

Stort underskud tvinger Københavns Brandvæsen til at reducere beredskabet

Udsigten til et underskud på 11 mio. kr. i år tvinger nu Københavns Brandvæsen til at reducere det daglige beredskab, så der i perioder kan være op til seks færre brandfolk på vagt end normalt – og i særlige tilfælde således, at hele beredskabet på Dæmningens brandstation nedlægges. Underskuddet skyldes først og fremmest et stort sygefravær, mens også tabet af kontrakter med Region Hovedstaden, ombygning af ambulancer samt en ubudgetteret anskaffelse af nye drejestiger har forværret brandvæsenets økonomi. Udover et mindre beredskab skal der hentes besparelser ved at stoppe anskaffelser og ved at lade brandfolkene overtage opgaver fra brandvæsenets serviceafdeling.

Fra arkivet – Præhospital

Præhospital

Regioner vinder klagesag om indkøb af ambulancer

Efter en række sager, hvor regionerne har lidt spektakulære nederlag i Klagenævnet for Udbud, har fire regioner vundet i en ny – og vigtig – sag om indkøb af ambulancer og køretøjer til liggende sygetransport. Det var MAN, som havde klaget over, at kontrakten gik til Mercedes-forhandleren Ejner Hessel med Profile som underleverandør. Men MAN’s klage er nu blevet underkendt på alle punkter.

Præhospital

Region vil afskaffe en række responstidsmål

Det skal være slut med detaljerede målsætninger for ambulancernes responstider i Region Midtjylland. Fremover skal der kun være ét servicemål for henholdsvis A- og B-kørsler, og særligt for B-kørslerne benytter regionen lejligheden til at svække servicemålet mærkbart. Desuden skal det være helt slut med politisk fastsatte servicemål for C- og D-kørsler. Her kan embedsmændene i regionen fremover selv fastsætte servicemålene.

Præhospital

BIOS gav anbefaling til sig selv

I Region Syddanmarks ambulanceudbud skulle ambulanceoperatørerne dokumentere, at de havde erfaring fra en tilsvarende opgave. Det skulle ske ved at indsende en anbefaling fra en kunde. Hollandske BIOS’ anbefaling kom imidlertid fra selskabet AZRR, som er BIOS’ datterselskab og har samme direktør. Og det burde have diskvalificeret BIOS, mener ekspert.

Fra arkivet – Autohjælp

Autohjælp

Totempo: DR skader bevidst Totempo og vores image

Kritikken mod autohjælpsfirmaet Totempo var hård i tirsdagens udgave af Kontant på DR 1. Ifølge Kontant strømmer det ind med klager over høje regninger, lange reparationstider og skjulte rabatter, ligesom Totempo i programmet blev beskyldt for bevidst ikke at uddanne selskabets medarbejdere til at kunne foretage selv de mest simple reparationer, fordi Totempo tjener sine penge på at få bilerne ind på selskabets egne værksteder. Men Totempos direktør mener, at Kontants behandling af Totempo var urimelig og helt uacceptabel, og at Kontant helt bevidst søger at skade Totempo og Totempos image. Totempo overvejer derfor at indbringe Kontant for Pressenævnet og at skrive til Danmarks Radios ledelse.

Autohjælp

Autohjælpsfirma skifter kurs i hårdt marked

Konkurrencen på det danske marked for autohjælp bliver hårdere og hårdere, og de tre store aktører på markedet – Falck, Dansk Autohjælp og Viking – konkurrerer i stigende omfang på pris. Det får den fjerde landsdækkende aktør, DK Assistance, til at skifte kurs. Efter et underskud i 2015 vil selskabet fravælge kunder, hvor det er vanskeligt at tjene penge.

Autohjælp

Dansk Autohjælp-station i dyb krise

Selskabet bag en af Dansk Autohjælps største stationer, Dansk Autohjælp Vestegnen i Glostrup, er i en så dyb krise, at ejerne vurderer, at der er ”betydelig tvivl” om selskabets mulighed for at overleve. Det sker efter et katastrofalt 2011, hvor selskabet tabte hele sin egenkapital. Ifølge ledelsen skyldes de økonomiske problemer, at Dansk Autohjælp har besluttet at nedsætte afregningen pr. assistance, og dermed har et uændret antal assistancer resulteret i mærkbart lavere indtægter.

Fra arkivet – Politi

Politi

Slut med 112-app’en fra årsskiftet

Siden 2013 har man kunnet downloade 112-app’en, der sender smartphonens GPS-koordinater til alarmcentralen, når man ringer 112 via app’en. Men den 31. december 2020 lukker 112-appen. Den er overhalet af den mere præcise AML-teknologi (Advanced Mobile Location), som ikke kræver en særlig app, men automatisk aktiveres ved opkald til 112.

Foto: Rigspolitiet
Brandvæsen

Brandfolk måtte vente på politi mens lejlighed brændte

Brandfolk fra Odense Brandvæsen måtte onsdag den 18. juni holde og og vente på politiet, mens en brand i en lejlighed i Vollsmose fik lov at udvikle sig. Kun en oprevet beboer, der løb ud på vejen og fortalte brandfolkene om de store flammer, der stod ud af lejligheden, fik dem til at tilsidesætte aftalen med politiet om kun at køre ind i Vollsmose med politieskorte. Beboeren, der havde alarmeret brandvæsenet, undrede sig over, hvor de blev af, og løb ud på vejen for at kigge efter dem.

Politi

Hyldet som hverdagshelte

En af dem reddede en mand, der var hoppet ned på skinnerne på Tåstrup Station. To gjorde en særlig indsats for at få stoppet en påvirket bilist på motorvejen. Og fire ydede førstehjælp til en hårdt såret dreng, som var påkørt af en bil. Alle syv blev i sidste uge hyldet som hverdagshelte af Københavns Vestegns Politi.

Kort nyt

Jobannonce




Sponsorer
























Man lader da ikke en by brnde



Facebook