Google Maps
Præhospital

Horsens-ambulancer flyttes ikke til Falck-stationen

Selv om Falck har overtaget Responce, så er der ikke umiddelbart planer om at flytte ambulancerne i Horsens fra byens brandstation til Falck-stationen. Responce har indgået en lejeaftale med kommunen, og Falck kan spare lejen ved at flytte ambulancerne til Falck-stationen, men indtil videre bliver de fem ambulancer på brandstationen.

Brandvæsen

Brandfolk blev truet under brandslukning

En privat fest ved Brædstrup udviklede sig lørdag aften dramatisk, da deltagerne besluttede at brænde flere biler af. Brandvæsenet blev tilkaldt, men ved ankomsten fik brandfolkene besked på at forsvinde – og de rystede brandfolk følte sig så truede, at de måtte tilkalde politiet for at få dæmpet gemytterne.

Brandvæsen

Brandfolk får tjekket musklerne

Brandfolkene i Horsens Kommune skal til at spille lidt ekstra med musklerne, når deres kondition som noget nyt bliver vurderet én gang om året. Det årlige tjek af brandfolkenes fysiske form sker for at sikre, at de – uanset alder – er i topform, når de skal rykke ud for at slukke ildebrande.

Brandvæsen

Brandvæsen og driftsgård er nu blevet fusioneret

Horsens Kommunes driftsgård og Horsens Brand & Redning er fra månedsskiftet blevet samlet med en fælles ledelse på en fælles adresse – på Endelavevej i Horsens. Dermed er sammenlægningen af Horsens Brand & Redning og driftsgården til en ny enhed med navnet Service og Beredskab en realitet. Som led i samme lægningen bliver kommunens hidtidige driftschef ny service- og beredskabschef, mens den hidtidige beredskabschef bliver leder af kørselskontoret.

Foto: Rigspolitiet
Brandvæsen

Brandfolk måtte trække sig tilbage efter stenkast

En flok unge kastede natten til mandag sten efter brandvæsenet i Horsens, da brandfolkene rykkede ud for at slukke en brand i noget affald på gaden på Bjarkesgade i Horsens. Både politiet og brandvæsen måtte trække sig tilbage, og da de returnerede, var de unge forduftet. Politiet mener, at de unge bevidst søgte en konfrontation.

Brandvæsen

Ny hjælpebrandstation skal kompensere for flytning af brandstationen i Horsens

Horsens Kommune er langt fremme med planer om et tæt samarbejde mellem Horsens Brand og Redning og kommunens driftsgård, som blandt andet vil indebære, at brandstationen i Horsens flyttes til driftsgården. Det vil give højere udrykningstider i en del af kommunen, men for at kompensere for det vil man oprette en ny hjælpebrandstation i Østbirk i samarbejde med en lokal virksomhed. Samtidig opjusterer kommunen den forventede besparelse til 4,1 mio. kr. om året, men der overvejes fortsat alternative modeller – herunder etablering af en fælles ledelse af beredskabet og driftsgården.

Brandvæsen

Planer om ny brandstation i Horsens

Den nuværende brandstation i Horsens trænger til en større renovering, og det har sat gang i planer om en ny brandstation, der i givet fald skal indrettes i forbindelse med Horsens Kommunes driftsgård. Det vil kræve en investering på 17 mio. kr., men på en række områder kan der etableres samdrift mellem brandvæsenet og driftsgården, således at der blandt andet kan spares 2,5 årsværk. På sigt vil besparelsen blive på 2,6 mio. kr., men i første omgang vil der være en del ekstraudgifter, blandt andet fordi der vil skulle opretholdes en hjælpestation på den nuværende brandstation, indtil der om 5-7 år er nok deltidsbrandfolk, som bor og arbejder i nærheden af den nye station.