Ændring af beredskabsloven på vej

Forsvarsministeriet er på vej med en ændring af beredskabsloven, som formentlig skal træde i kraft i marts 2014. Hovedformålet med lovforslaget er at forpligte statslige myndigheder til at udarbejde generelle beredskabsplaner – på samme måde som kommuner og regioner i dag skal. Derudover bliver der mulighed for at fastsætte regler om uddannelse af medlemmer af ungdomsbrandkorps. Og så skal Beredskabsstyrelsen have udvidede muligheder for at yde assistance, ligesom Forsvarsministeriet gør klar til at lade Beredskabsstyrelsen overtage det beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs, som i dag varetages af Aarhus Brandvæsen og Falck.

I dag er der i beredskabsloven forskel mellem den planlægningsforpligtelse, der gælder for ministre og for kommunalbestyrelser og regionsråd. For ministerområderne er der nemlig ikke den samme udtrykkelige forpligtelse til at udarbejde generelle beredskabsplaner, som der gælder for kommuner og regioner, ligesom der heller ikke er fastsat krav til indholdet i statslige myndigheders beredskabsplanlægning. Men Forsvarsministeriet anfører, at en effektiv krisestyring forudsætter, at alle aktører har forberedt sig på og er fortrolige med deres roller og ansvar, og at de har handlingsorienterede beredskabsplaner, som i fornødent omfang er koordineret med de tilsvarende planer hos samarbejdsparter.

Derfor foreslår Forsvarsministeriet nu, at planlægningsforpligtelsen for statslige myndigheder præciseret, så den svarer til den forpligtelse, der gælder for det kommunale og regionale område. Dermed skal også ministerområderne fremover lave en beredskabsplan, som bør være overskuelig og handlingsorienteret, så den beskriver, hvordan myndigheden vil håndtere de overordnede opgaver i forbindelse med krisestyring, f.eks. aktivering og drift af egen krisestab, informationshåndtering, koordination af handlinger og ressourcer samt krisekommunikation. Det forudsættes, at ministerområdernes beredskabsplaner er udarbejdet og sendt til Beredskabsstyrelsen senest 18 måneder efter lovens ikrafttræden

Nye regler om ungdomsbrandkorps

I den politiske aftale om redningsberedskabet i 2013-2014 blev aftaleparterne enige om, at statens tilskud til uddannelse af frivillige i kommunerne – enhedstimebetalingsordningen – skulle omlægges til også at omfatte ungdomsbrandkorps. Det skal styrke interessen hos børn og unge i aldersgruppen 10-18 år for at deltage i samfundsrelevante beredskabsfaglige uddannelsesaktiviteter – samtidig med, at ungdomsbrandkorps vil kunne bruges som et grundlag for senere at rekruttere brandfolk og frivillige.

Det nye lovforslag giver forsvarsministeren mulighed for at fastsætte regler om uddannelse af medlemmer af ungdomsbrandkorps, herunder om tilskud til gennemførelse af uddannelsen. Kommuner, der har etableret et ungdomsbrandkorps eller har indgået en samarbejdsaftale med et ungdomsbrandkorps, kan – i det omfang, der gennemføres en uddannelse i overensstemmelse med de af Beredskabsstyrelsen fastsatte regler – herefter få et tilskud fra staten. Kommunalbestyrelsen fastsætter de opgaver, der kan løses af medlemmer af ungdomsbrandkorps, f.eks. som figuranter i forbindelse med øvelsesaktiviteter eller assistance i forbindelse med forplejningsopgaver. Medlemmerne kan dog ikke deltage i beredskabsmæssige indsatser, f.eks. i tilfælde af brand, redning og akutte uheld med farlige stoffer, understreger Forsvarsministeriet.

Udrykning til ”brandtekniske installationer”

I dag giver beredskabsloven mulighed for, at kommunerne kan opkræve gebyr ved udrykning til blinde alarmer fra ”lovpligtig automatisk brandsikringsanlæg”. Men det udtryk foreslås nu erstattet af ”brandtekniske installationer, der i henhold til lovgivningen er udført med automatisk overførsel af alarm til redningsberedskabet”.

Forslaget har baggrund i, at såvel beredskabslovgivningen som byggelovgivningen (bygningsreglementet) anvender begrebet brandtekniske installationer som overbegreb for f.eks. automatiske brandalarmanlæg og automatiske sprinkleranlæg. Der kan være andre brandtekniske installationer, hvor det er nødvendigt, at anlægget udføres med automatisk alarmoverførsel til beredskabet for at kunne dokumentere, hvordan brandsikkerhedsniveauet opfyldes og opretholdes i hele bygningens levetid, f.eks. i forbindelse med projektering og opførelse af bygninger i henhold til funktionsbaserede brandkrav. Kravene til brandtekniske installationer fremgår i disse tilfælde ikke af bindende forskrifter, men hviler på en brandteknisk dimensionering med tilhørende dokumentation.

Udvidede assistancemuligheder for Beredskabsstyrelsen

Beredskabsstyrelsen kan i dag i medfør af beredskabsloven indgå aftale med offentlige myndigheder, virksomheder og andre, der har ansvar for beredskab og indsats eller opretholdelse af vigtige samfundsfunktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer, om, at styrelsen kan yde bistand til dem.

Den nuværende formulering giver imidlertid efter Forsvarsministeriets opfattelse ikke fornøden klarhed over, hvorvidt aftalerne gælder assistancer generelt eller alene omfatter ulykker og katastrofer. Det foreslås derfor i lovforslaget, at der sker en præcisering, således at det tydeliggøres, at aftalerne ikke er begrænset til assistance i tilfælde af ulykker og katastrofer. Ifølge Forsvarsministeriet skal det sikre, at der sker en udnyttelse af Beredskabsstyrelsens ressourcer til assistance til f.eks. Rigspolitiet, Fødevarestyrelsen og Banedanmark.

Der er i øjeblikket overvejelser om at lade Beredskabsstyrelsen overtage brandslukningen på Nordbornholm som led i en aftale med Bornholms Regionskommune. Forsvarsministeriet oplyser dog ikke, om lovændringen også er en nødvendig forudsætning for en sådan aftale.

Beredskab til søs

Endelig indebærer lovforslaget, at Beredskabsstyrelsen får mulighed for selv at etablere et stående beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs. I dag indebærer beredskabsloven, at forsvarsministeren kan indgå aftale med en eller flere kommunalbestyrelser eller med et privat redningsvæsen om etablering af det særlige beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs. På den baggrund er der i dag aftaler med Aarhus Brandvæsen og Falck om beredskaber til bekæmpelse af brande i skibe til søs henholdsvis vest og øst for Storebælt.

Derimod kan Beredskabsstyrelsen ikke selv etablere et beredskab, men det vil Forsvarsministeriet nu ændre, således at der kan vælges mellem en aftale med en eller flere kommunalbestyrelser, med et privat redningsvæsen eller med Beredskabsstyrelsen. Ifølge Forsvarsministeriet skal det give mulighed for at konkurrenceudsætte området yderligere, så der kan afgives kontrolbud fra Beredskabsstyrelsen.

Lovforslaget er netop sendt i høring, hvorefter det ventes fremsat med ikrafttræden den 15. marts 2014.

Annonce