Omkring 4.000 besøgte det præhospitale beredskab

Region Sjælland skønner, at 4.000 benyttede lejligheden til at bese regionens præhospitale beredskab, da der lørdag blev afholdt Præhospital Dag 2013 i Næstved. I løbet af arrangementets fem timer blev ambulancer, akutlægebil, akutlægehelikopter, redningshelikopter og flere andre enheder vist frem for de mange besøgende.

Det var andet år i træk, at Region Sjælland inviterede borgerne til Præhospital Dag på den gamle Gardehusarkaserne i Næstved, og mens der sidste år var ca. 2.500 besøgende, skønner regionen i år, at 4.000 borgere kiggede forbi.

Store dele af det samlede beredskab var repræsenteret ved arrangementet. Udover regionens eget præhospitale beredskab deltog forplejningsenheden under Næstved Brand & Redning, Beredskabsstyrelsen, politiet, Falck samt Roskilde Brandvæsens dykkere.

En af hovedattraktionerne ved muligheden for at komme 32 meter op i luften med redningsliften fra Næstved Brand & Redning, der i fem timer var beskæftiget med at sende publikum de mange meter op i luften. I perioder var køen til redningsliften så lang, at der var omkring 1½ times ventetid.

Endnu et højdepunkt var ankomsten af akutlægehelikopteren Rescue 1 og Flyvevåbnets Rescue 13. Undervejs måtte Rescue 1 dog forlade arrangementet på grund af en skarp opgave i form af et færdselsuheld i Haslev.

artikel---053-01
Foto: Media Næstved

artikel---053-02
Foto: Media Næstved

artikel---053-03
Foto: Media Næstved

artikel---053-04
Foto: Media Næstved

artikel---053-05
Foto: Media Næstved

artikel---053-06
Foto: Media Næstved

artikel---053-07
Foto: Media Næstved

artikel---053-08
Foto: Media Næstved

artikel---053-09
Foto: Media Næstved

artikel---053-10
Foto: Media Næstved

artikel---053-11
Foto: Media Næstved

artikel---053-12
Foto: Media Næstved

Annonce