Borgmestre underskriver aftale om nyt beredskab

Google Maps
Brandstationen i Ny Munkegade i Aarhus.

I dag mødes borgmestrene fra Samsø, Odder, Skanderborg og Aarhus kommuner for at underskrive en fælles erklæring om at danne et fælles beredskab i Østjylland. Dermed tages første spadestik til en ny og større enhed, der skal stå for at forhindre og begrænse skader på personer, ejendomme og miljøet ved ulykker og katastrofer i de fire kommuner.

Af den erklæring, som borgmestrene skal underskrive, fremgår det, at der skal skabes et nyt moderne beredskab, der kan klare fremtidens udfordringer. Samarbejdet er således udtryk for et fælles ønske om at udvikle og nytænke beredskabet. Målet er at kunne udnytte mulighederne i en større enhed for at udvikle beredskabet, så det kan møde fremtidens behov, og sikre, at kommunerne kan opfylde statens krav om effektiviseringer.

I samarbejdet fokuseres der i første omgang på at udnytte fællesskabet til at sikre højere faglighed. Herudover skal der arbejdes der på at sikre effektivitet på fælles områder som f.eks. administration, vagtcentraler, forebyggelse, uddannelse og planlægning. Et andet særligt fokusområde er at sikre fortsat rekruttering af både deltidsbrandfolk og frivillige.

Annonce