Djursland udsætter beslutning om stationslukninger til 2013

BlinkLængere tids uro om fremtiden for det fælleskommunale beredskab på Djursland ser nu ud til at være slut – i hvert fald indtil videre. Politikere fra de to kommuner, som indgår i beredskabet, har været uenige om fordelingen af beredskabets udgifter, det har været usikkert, om det fælles beredskab faktisk giver en økonomisk fordel for kommunerne, og beredskabet har flere gange overskredet sit budget. Men nu konkluderer kommunerne, at det fælles beredskab giver en årlig besparelse på 700.000 kr., og samtidig udskydes en beslutning om at spare penge ved at ændre på stations- og indsatslederstrukturen.

Det er kommunerne Syddjurs og Norddjurs, der driver det fælleskommunale beredskab, men da Syddjurs med fem brandstationer har flere stationer end Norddjurs’ tre stationer, har der været rejst kritik af omkostningsfordelingen mellem de to kommuner. I dag fordeles omkostningerne efter indbyggertal, og det har fået flere politikere til at foreslå, at det fælles beredskab opgives, fordi omkostningerne ikke fordeles rimeligt.

Imidlertid viser en ny analyse, at begge kommuner sparer penge ved at have et fælles beredskab. I alt er besparelsen på 700.000 kr. om året, og samtidig er beredskabet billigere end landsgennemsnittet, da de to kommuner betaler 212 kr. pr. indbygger, mens landsgennemsnittet er 234 kr.

Den store forskel i stationsstrukturen har ført til overvejelser om at lukke en af Syddjurs’ nuværende brandstationer. Det ville nemlig give en besparelse, som kunne forbedre beredskabets pressede økonomi.

I 2010 havde beredskabet således et merforbrug på hele 1,3 mio. kr., der blandt andet skyldtes en renovering af brandstationen på Anholt, der også måtte have udskiftet sin pumpe, samt ekstraudgifter til vedligeholdelse af brandhaner. Den største post var dog 342.000 kr. i ekstraudgifter til lønninger, fordi det havde været nødvendigt at ansætte 13 ekstra brandfolk for at kompensere for, at mange brandfolk pendler ud af byerne i dagtimerne. Beredskabet måtte også betale 234.000 kr. for advokat- og konsulentbistand under den meget omtalte klagesag i Klagenævnet for Udbud, hvor klagenævnet konkluderede, at et kontrolbud fra beredskabet havde væsentlige fejl.

På grund af det store merforbrug fik beredskabet i to omgange tillægsbevillinger på i alt 1,2 mio. kr., men det netop afsluttede regnskab viser et yderligere merforbrug på omkring 0,5 mio. kr.

Nu har den fælles beredskabskommission imidlertid besluttet, at det fælleskommunale beredskab skal fastholdes og at også den nuværende fordeling af udgifterne skal fastholdes. Desuden er det besluttet, at såvel antallet af brandstationer som antallet af indsatsledervagter fastholdes, men dog skal tages op til overvejelse i forbindelse med den næste risikodimensionering af beredskabet i 2013.

Annonce