Falck får brandslukningskontrakt til 85 mio. kr.

Arkivfoto: Falcks brandstation i Tåstrup

Falck skal fortsat stå for brandslukningen i Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner. De tre kommuner har indgået en ny brandslukningskontrakt med Falck, som i de næste syv år skal varetage brandslukningen fra Falck-stationen i Tåstrup. Kontrakten har en samlet værdi af 85 mio. kr.

Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner samarbejder om beredskabsopgaven, og udbuddet er gennemført af Høje-Taastrup Kommune på vegne af de tre kommuner.

Der blev modtaget to tilbud, og Falck havde afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Prisen vægtede 60 %, mens den tilbudte kvalitet vægtede 40 %.

Annonce