Fyrede deltidsbrandfolk overtager brandvæsens løfteopgaver

Google Maps
Brandstationen i Glostrup. Arkivfoto

Ved årsskiftet nedlagde Vestegnens Brandvæsen et slukningstog og fyrede samtlige 18 deltidsbrandfolk. Samtidig opgav brandvæsenet en række serviceydelser for i stedet at koncentrere sig om kerneydelserne i form af brand og redning. Men nu har omkring halvdelen af de fyrede brandfolk indgået aftale med fem vestegnskommuner om at varetage en af de serviceopgaver, som brandvæsenet opgav, nemlig løfteopgaverne.

Fremover varetager de tidligere deltidsbrandfolk løfteopgaverne i regi af firmaet Ignis Et Aqua, der har base i Brøndby. Firmaet har nemlig indgået aftale med Rødovre, Hvidovre, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk kommuner om at rykke ud til ældre mennesker, der har haft faldulykker i hjemmet, skriver Dinby.

Brandfolkenes på løfteholdene medbringer hjertestartere og førstehjælpstasker med forbindingsudstyr, så de kan hjælpe ældre, der er kommet til skade eller har fået mindre skrammer under faldet.

Udover aftalerne med de fem kommuner har de tidligere deltidsbrandfolk også fået løfteopgaver for private hjemmeplejefirmaer i København.

Annonce