Københavns ungdomsbrandkorps nomineret til Den Kriminalpræventive Pris

Stationer - København 6På tirsdag uddeles årets Kriminalpræventive Pris. Prisuddelingen sker, når 600 danske og internationale fagfolk diskuterer forebyggelse af kriminalitet på Den Kriminalpræventive Dag i Vejle, og blandt de nominerede er Københavns Brandvæsens Ungdomsbrandkorps. Prisen uddeles af justitsminister Morten Bødskov (S), og de tre nominerede projekter har alle ”Veje til tryghed” som omdrejningspunkt.

”Det er en stor ære for Københavns Brandvæsen, at vi er blevet nomineret. Vi er stolte af vores brandkadetter, som er fantastiske ambassadører ude i deres boligområder, på skoler og blandt venner og familie. Og det er en stor cadeau til alle de medarbejdere i Københavns Brandvæsen, der har været med til at få dette projekt op at stå, og som har været med til at skabe de flotte resultater, ungdomsbrandkorpset har opnået gennem de to år projektet nu har eksisteret”, siger beredskabschef Jakob Vedsted Andersen fra Københavns Brandvæsen.

Annonce