Ny linekaster skal give bedre muligheder for redning til vands

artikel---077-01
Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskabs nyeste vandredningsværktøj er en linekaster, der blandt andet kan skyde en patron med en selvoppustelig redningskrans mere end 100 meter væk. Det gør den velegnet til blandt andet redningsopgaver i uroligt vand, ved stærk strøm eller på vanskeligt fremkommelige steder.

Dækningsområdet for Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab omfatter en lang kystlinje, og brandvæsenet rykker ofte ud til ulykker på vandet. Og den nye linekaster, der er drevet af lufttryk, er et ekstra redskab ved disse redningsindsatser.

Linekasteren kan skyde mellem 100 og 150 meter, afhængigt af patrontype og linetykkelse. Dermed er den også oplagt at bruge ved redningsindsatser på is, hvor der nu er bedre mulighed for at kaste en redningsline eller en redningsslynge til nødstedte – uden at redningsmanden selv risikerer at komme ”på tynd is”.

Det er – så vidt vide – den første linekaster, der tages i brug hos et dansk brandvæsen.

artikel---077-00

Annonce