Kommunikationen gav store udfordringer under kæmpe redningsøvelse

Arkivfoto: heb@Wikimedia Commons

Den store øvelse Sarex Greenland Sea 2012 er slut, og med deltagelse af omkring 1.000 personer fra adskillige myndigheder, fire skibe samt 10 fly og helikoptere er der tale om en historisk stor øvelse. Målet var at øve redning af 160 nødlidende fra et havareret krydstogtskib, men især kommunikationen gav store problemer i det ubeboede område, hvor øvelsen fandt sted.

De fem dages øvelse var resultatet af måneders intensiv planlægning, og Forsvarskommandoen oplyser, at der ved en virkelig ulykke af samme omfang nok var blevet indsat endnu flere ressourcer. Men de indsatte styrker ydede det, der beskrives som ”en ganske anseelig indsats”, der gav erfaringer, som vil være nyttige, hvis ulykken en dag er ude. Men øvelsen viste også en række problemer.

”I virkeligheden vil vi meget gerne begå fejlene på en øvelse, således at vi får tilpasset disse fejl. Får rettet vores udstyr, får rettet vores samarbejde og kommunikation. Og det er vores hensigt”, siger kontreadmiral Henrik Kudsk, der er chef for Grønlands Kommando. Selv overvågede Henrik Kudsk øvelsen fra inspektionsskibet Triton sammen med den øvrige øvelsesledelse.

Chefen for operationsafdelingen i Grønlands Kommando, orlogskaptajn Michael Hjorth, var hovedarkitekt bag Sarex Greenland Sea 2012. ”Der har selvfølgelig været nogle ting, der kan gøres bedre, og det ville også være spild af ressourcer, hvis det var sådan, at man kunne det, og så holdt øvelser. Men der har været nogle områder, hvor det er gået rigtig godt, og andre, hvor det kan gøres bedre”, siger Michael Hjorth.

Ikke mindst kommunikationen viste sig vanskelig i det ubeboede område, hvor også satellittransmission og almindelige radioforbindelser var udfordrende. Telefoni var der naturligvis intet af.

Blandt observatørerne som skulle indsamle ny viden om de arktiske udfordringer var tre redningseksperter fra Marinehjemmeværnet. Heriblandt den erfarne kaptajnløjtnant John Strøbech.  ”Det er jo helt klart at sådan noget som kommunikation er meget, meget svært heroppe. Det viste sig, da vi kom ind i fjordene, at den form for kommunikation, som man normalt ville anvende, den faldt lidt fra hinanden. Vi kunne ikke kommunikere med satellitten, vi kunne ikke kommunikere på HF, det kneb i hvert fald med at komme igennem på HF, så det er nogle af de ting, som vi har lært at det her”, fortæller John Strøbech.

Henrik Kudsk er glad for de nye erfaringer: ”Så gør vi næste år det, at vi gentager øvelsen. Adresserer præcist det, der gik mindre godt… og så er vi klar!”.

Annonce