Udvalg vil foreslå 12 brandvæsener

opgaver--brand-740-03
Fremover skal Danmark have 12 brandvæsener, der svarer til de nuværende 12 politikredse. Det er tilsyneladende anbefalingen fra Redningsberedskabets Strukturudvalg. Det får Kommunernes Landsforening til at protestere – og i stedet anbefale, at der satses på 20-25 brandvæsener, som skal opstå efter de enkelte kommuners initiativ.

Redningsberedskabets Strukturudvalg er snart klar med anbefalingerne om, hvordan fremtidens beredskab bør organiseres. Men ifølge Kommunernes Landsforening (KL) vil udvalget anbefale, at kommuner skal finde sammen i enheder svarende til de 12 politikredse. Det har fået KL til at skrive til beredskabsordførerne i Folketinget.

Ønsker 20-25 kommunale enheder

”Det er uhensigtsmæssigt at tvinge kommuner i et fastlagt geografisk samarbejde, alene fordi politiet og hjemmeværnet er organiseret således. Der er mange andre beredskabsaktører, der har andre administrative grænser (regioner, affaldsselskaber, Banedanmark, Beredskabsstyrelsen osv.). Det er uproblematisk, at der er flere kommunale beredskabsenheder i samme politikreds. KL anbefaler den model, der også blev brugt ved kommunalreformen. Kommunerne skal efter vores forslag selv finde sammen i enheder med et indbyggertal på minimum 100.000 indbyggere. KL skønner, at modellen i praksis vil give en struktur på 20-25 kommunale enheder”, skriver borgmester Jørn Pedersen, der er formand for KL’s Teknik og Miljø Udvalg, samt Jane Wiis, der er direktør for KL, i et brev til beredskabsordførerne.

”Vores forslag vil imødekomme de krav, der er stillet i Kommissoriet for Redningsberedskabets Strukturudvalg og vil sikre tilstrækkelig robusthed til at kunne håndtere eventuelle ændringer i det statslige serviceniveau. Modellen rummer flere fordele: Det er en god idé, fordi man dermed finder sammen frivilligt i fælleskaber, der dannes på et meningsfuldt beredskabsfagligt grundlag og ikke af tvang i en struktur, der er skabt i en helt anden kontekst. Det vil på afgørende måde lette implementeringen. De enkelte kommunale samarbejders fremtidige størrelser må bygge på en lokal økonomisk og beredskabsfaglig analyse sammen med en vurdering af, hvad der giver mening i en kommunal kontekst”, skriver KL.

Politikredse dækker for store områder

”Etablerede og potentielle samarbejder følger ikke nødvendigvis politikredsenes grænser. Fx rummer Københavns Politikreds 4 kommuner, men Københavns Kommune samarbejder allerede i dag tæt med en række kommuner på vestegnen. Det er ikke hensigtsmæssigt, at eksisterende samarbejder skal ophøre, fordi nye enheder skal følge politikredse. Flere steder dækker politikredsen store geografiske områder, og har meget uensartet risikoprofil. Det er afgørende for en ny struktur, at nærhed og kendskab til lokale risici samt geografiske-, demografiske-, infrastrukturelle- og bygningsmæssige forhold fastholdes. Der er flere eksempler på dette: Den største politikreds er 9607 km2 mod den mindste på 171 km2. På Sjælland vil Odsherred Kommune skulle gå i et samarbejde, der går helt på tværs til og med Stevns Kommune, hvis man skal følge de nuværende politikredse. Det vil ikke danne mening hverken for de berørte kommuner eller i forhold til løsning af beredskabsopgaven. Et tredje eksempel er de 4 sønderjyske kommuner. De har mange ting til fælles på beredskabsområdet, fordi de har rigtig mange frivillige og stationer. Disse 4 kommuner har tilsammen ca. 230.000 indbyggere og dækker et meget stort areal. Men det er ikke nok, hvis en ny enhed skal følge Syd- og Sønderjyllands politikreds”, lyder det fra kommunernes organisation.

”En ny struktur for beredskabet skal sikre, at den tætte koordinering mellem beredskabets forebyggende arbejde og kommunernes byggesagsbehandling opretholdes. Ligeledes er det vigtigt at fastholde den store deltids- og frivilligindsats i kommunerne. På den måde sikres en fortsat god, sammenhængende og omkostningsbevidst service til borgere, virksomheder og institutioner. En ny struktur for redningsberedskabet bør skabes med afsæt i lokale behov og de forskelligartede opgaver, der skal løses – det gør en organisering i politikredse ikke”, konkluderer Jørn Pedersen og Jane Wiis.

Annonce