Ny vejledning om sikkerhed ved brug af stiger, redningslifte og springpuder

Stigevogn
Arkivfoto: Jens Johannessen

Brancheudvalget for Brand og Redning under BAR Transport har udsendt endnu en ny branchevejledning om sikkerhed ved brand- og redningsopgaver. Denne gang er der tale om en ny udgave af vejledningen om sikkerhed ved brug af stiger, redningslifte og springpuder. Som noget nyt har vejledningen fået et afsnit om brug af de springpuder, der har afløst de gamle – og for redningsmandskabet meget farlige – springtæpper, som resulterede i mange arbejdsskader.

Formålet med den nye branchevejledning er at sikre, at brugen af stiger ved brand- og redningsopgaver udføres fuldt forsvarligt og henhold til arbejdsmiljølovens bestemmelser – både under øvelser og ved indsats.

Branchevejledningen omfatter ikke alle stigetyper, men det understreges i vejledningen, at brandvæsener, som anskaffer andre stigetyper end dem, der er beskrevet, er forpligtede til selv at sikre sig, at disse stigetyper opfylder Arbejdstilsynets regler samt at leverandørens retningslinjer for brug overholdes.

Download branchevejledningen

Annonce