Brandvæsen

Falck fortsætter på Langeland

Der blev ikke konkurrence om opgaven, da Langeland Kommune tidligere på året sendte brandslukningen i udbud. Eneste tilbud kom således fra Falck, der også i dag varetager brandslukningen, og kommunen afgav ikke kontrolbud. Alt tyder således på, at Falck også i de næste fem år skal stå for brandslukningen på Langeland og dermed driften af brandstationen i Rudkøbing og hjælpestationer i Humble og Lohals. Som led i kontrakten vil der dog ske en vis udskiftning af materiellet.

Google Maps
Brandvæsen

Aarhus Brandvæsen fik kun 3 mio. kr.

Aarhus Brandvæsen bad for nogle måneder siden politikerne i Aarhus Kommune om at få øget brandvæsenets budget med 4,2 mio. kr. om året. De ekstra penge var en forudsætning for at brandvæsenet kunne opretholde det nuværende serviceniveau. Nu har brandvæsenets ansøgning så været behandlet i byrådet, og resultatet blev, at brandvæsenet fra næste år får tilført 3 mio. kr. Dermed vil brandvæsenet fortsat kunne efterleve lovgivningens krav, men politikerne erkender, at det kan blive nødvendigt at tilpasse serviceniveauet.

Brandvæsen

141 SINE-terminaler i brug under fyrværkeribrand

Eksplosionen og den efterfølgende storbrand i et ulovligt fyrværkerilager i St. Andst udløste en større brand- og redningsindsats med deltagelse af næsten 100 redningsfolk. Dermed blev der også travlhed på SINE-nettet, hvor man nåede op på at have 141 terminaler tilsluttet. De tre master, som dækkede området, ekspederede i alt 2.490 gruppekald under den akutte fase af indsatsen.

Brandvæsen

Blinde alarmer må fremover koste 3.805 kr.

Når landets brandvæsener rykker ud til blinde alarmer, som kommer fra lovpligtige automatiske brandsikringsanlæg, har kommunerne mulighed for at opkræve et gebyr. Siden 2009 er beløbet blevet reguleret hvert år, og nu har Beredskabsstyrelsen så haft fat i lommeregneren og fastslået, at gebyret fra 1. januar 2012 stiger til 3.805 kr.

Foto: Rigspolitiet
Brandvæsen

Deltidsbrandmand havde 258 kg. fyrværkeri i lejligheden

En 24-årig deltidsbrandmand fra Haslev mistede i 2010 sit job, efter at politiet under en ransagning af hans lejlighed fandt i alt 258 kg. ulovligt fyrværkeri, som han opbevarede i sin lejlighed og det tilhørende kælderrum. Politiet har endnu ikke rejst tiltalte i sagen, men den nu tidligere deltidsbrandmand vil muligvis blive tiltalt for at have udsat andre for fare.

Brandvæsen

Københavns Brandvæsen har indledt fyringsrunde – viceberedskabschef fratræder

Københavns Brandvæsen har nu indledt den første af to fyringsrunder. I denne omgang rammes brandvæsenets administration og servicefunktioner, hvor 12 medarbejdere enten får en fyreseddel eller en fratrædelsesaftale. Den første, som forlader brandvæsenet, er den mangeårige viceberedskabschef, Søren Brydholm, der fratræder efter gensidig aftale.

Præhospital

Skal regionerne betale for at henvise til private hjertestartere?

I dag er næsten 4.000 hjertestartere tilmeldt det sÃ¥kaldte hjertestarternetværk. Dermed kan regionernes AMK-vagtcentraler se de 4.000 hjertestarteres placering – og henvise anmelderne til nærmeste hjertestarter, nÃ¥r der ringes 112 om hjertestop. Men nÃ¥r en hjertestarter har været i brug, skal den have nye pads (engangs-elektroder), og det har rejst et nyt spørgsmÃ¥l: Skal regionerne betale for nye pads, nÃ¥r AMK-vagtcentralerne har henvist en anmelder til at benytte en privat hjertestarter? Regionerne er uenige om svaret.

Politi

Kommuner må selv betale udgifter til Rigspolitiets strandnummer-projekt

Ved drukneulykker ved de danske kyster er det ofte svært at angive nøjagtigt, hvor ulykken er sket, og det giver problemer ved alarmeringen. Derfor har Rigspolitiet igangsat et landsdækkende projekt, hvor der er udviklet et særligt strandnummersystem. Som led i projektet får hver strand sit eget unikke nummer, der består af et bogstav og et trecifret tal. Men selv om det er Rigspolitiet – og dermed staten – som står i spidsen for projektet, så må kommunerne selv betale for at få opsat skilte med strandnumrene.

Præhospital

Underskud hos REKO

Da Region Midtjylland sendte ambulancekørslen i udbud, valgte det privatejede redningskorps REKO – der i en Ã¥rrække havde udført en del af ambulancekørslen pÃ¥ Djursland – at lade være med at byde. Bortfaldet af ambulancekørslen har medført, at REKO har mÃ¥ttet gennemføre en omstrukturering af virksomheden, og i det første hele regnskabsÃ¥r uden ambulancekørsel resulterede det i et stort omsætningsfald samt røde tal pÃ¥ bundlinjen. REKO har dog stadig en solid egenkapital.