Foto: Rigspolitiet
Politi

Klagemyndighed kritiserer håndtering af 112-opkald

Politifolks besvarelse af alarmopkald til 112 har i flere tilfælde udløst kritik i 2017. Det viser en opgørelse fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed, som blandt andet kritiserer, at en borger med brystsmerter blev henvist til egen læge. Der er også kritik af en politimand, der underrettede en borger om hustruens druknedød med indledningen ”Jeg har en god nyhed og en dårlig nyhed”.

Politi

Stor beredskabsøvelse på Fyn

En række beredskabsmyndigheder afholder tirsdag en større øvelse på Fyn. For at deltagerne i øvelsen kan arbejde under så realistiske forhold som overhovedet muligt, vil indholdet af øvelsen blive holdt hemmeligt, men Fyns Politi advarer om, at borgerne i de berørte områder vil opleve meget synligt politi og redningsmandskab og en del udrykningskørsel. 

Brandvæsen

Ny udgave af retningslinjer for indsatsledelse

Beredskabsstyrelsens retningslinjer for indsatsledelse er udkommet i en opdateret version, som afløser de hidtil gældende retningslinjer fra 2013. Blandt ændringerne er nye betegnelser for indsatslederne, hvor der er kommet nye og mere enslydende betegnelser for lederne fra de tre overordnede beredskaber – politiet, redningsberedskabet og sundhedsberedskabet.

Brandvæsen

Køge Kommune forlader Østsjællands Beredskab

Det fælleskommunale Østsjællands Beredskab er kastet ud i en krise, efter at et enigt økonomiudvalg i Køge Kommune tirsdag har besluttet, at Køge forlader beredskabet. Det skyldes, at kommunen ikke kan acceptere den nye risikobaserede dimensionering. ”Vi gider ikke være til grin for vores egne penge”, siger borgmester Marie Stærke.

Foto: Rigspolitiet
Politi

Politiet til bilister: Læg ikke billeder fra dødsulykker på sociale medier

Mandag formiddag indtraf der i tågen flere alvorlige færdselsuheld på Sønderjyske Motorvej. To personer mistede livet, og politiet måtte ved middagstid gå ud med en opsang til de forbipasserende bilister, der både tog billeder af dødsulykken og lagde billederne på sociale medier. ”Det er respektløst overfor de involverede og deres pårørende. Lad nu være!”, lød det fra politiet.

Google Maps
Brandvæsen

Udgifterne til Østjyllands Brandvæsens nye hovedsæde eksploderer

Østjyllands Brandvæsen skal i 2019 flytte til et nyt hovedsæde på Bautavej i Aarhus. Oprindeligt var det forventningen, at ombygningen af de nuværende bygninger på ejendommen ville koste 8 mio. kr., men nu viser det sig, at prisen snarere bliver 45 mio. kr. Aarhus Kommune vil dog selv betale størstedelen af ekstraregningen, men Østjyllands Brandvæsen skal finde 2 mio. kr. om året.