Autohjælp

Millionunderskud hos Redning Danmark

Redning Danmark fik sidste år et underskud på 1,9 mio. kr. Det er noget dårligere end året før, hvor underskuddet blev på 0,6 mio. kr. Redning Danmark har stadig en egenkapital på 5,5 mio. kr., mens selskabets revisor mener, at 11,9 mio. kr. af selskabets værdier er meget usikre. Datterselskabet DK Assistance er nu sat til salg.

Autohjælp

Indsætter vejhjælpscykler i Jylland og på Fyn

De seneste to år har SOS Dansk Autohjælp anvendt specialbyggede elektriske ladcykler til autohjælpsopgaver i København og omegn. Nu har selskabet så investeret i yderligere fem cykler, der indsættes i Aalborg, Aarhus, Herning, Kolding og Odense. Cyklerne har en rækkevidde på 100 km. på en opladning, og hver cykel vejer ca. 150 kg. inkl. udstyr.

Autohjælp

Rekordomsætning hos SOS Dansk Autohjælp

SOS Dansk Autohjælp fik i 2022 en omsætning på 559 mio. kr., og det er en rekord, som tilskrives nye kunder og en øget markedsandel. Selskabets driftsoverskud faldt dog markant i forhold til året før, og det skyldes især markant højere priser på brændstof. SOS Dansk Autohjælp betegner det danske autohjælpsmarked som ”yderst konkurrencepræget”.

Autohjælp

Ny overenskomst til 4.000 privatansatte reddere

En ny og to-årig overenskomst for 4.000 reddere er faldet på plads. Redderne får samme stigning i timelønnen som resten af det såkaldte normallønsområde. Det betyder mindst 3.300 kr. ekstra om måneden over de næste to år. Den nye overenskomst dækker reddere ansat ved Falck og PreMed. Aftalen med Responce forhandles senere, men forventes at ligne.

Autohjælp

Viking overtager stor autohjælpskontrakt fra Falck

Efter længere tids usikkerhed har Topdanmark nu besluttet, at Viking fra 1. maj 2023 overtager opgaven med at levere autohjælp til forsikringsselskabets kunder. Med over 60.000 kunder, der bruger vejhjælpen årligt, er der tale om en af de største autohjælpskontrakter i Danmark, og det er en kontrakt, som Falck har haft siden 2009.

Autohjælp

Flere forsikringsselskaber skifter leverandør af autohjælp

Fra 1. marts 2023 skal Falck levere autohjælp til forsikringstagerne hos Købstædernes Forsikring. Det er en kontrakt, som Falck overtager fra SOS Dansk Autohjælp. Til gengæld kan Falck ende med at miste en stor kontrakt med Topdanmark, der forhandler med flere mulige leverandører – men angiveligt har fået et særdeles billigt tilbud fra Viking.