Blandt ambulancereddere og brandfolk udviser 8 pct. alvorlige tegn på PTSD, mens 22 pct. befinder sig i en højrisiko-zone for at udvikle PTSD. Det viser en ny undersøgelse blandt 695 ambulance- og brandfolk. Undersøgelsen viser også, at 20 pct. af ambulanceredderne og 14 pct. af brandfolkene inden for det seneste år har følt behov for hjælp og støtte.
I sagen om problemer med trivsel og arbejdsmiljø i Region Hovedstadens Akutberedskab har flere medier omtalt en konkret sag, hvor en ambulanceredder endte med at indgå en fratrædelsesaftale med regionen – og senere blev fyret fra en ny arbejdsplads efter pres fra regionen. I dette indlæg fortæller lægeassistent Lars Bøgelund Storch historien om, hvorfor han måtte stoppe i Akutberedskabet.
Folketingets Sundhedsudvalg har kaldt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i samråd tirsdag. Her skal sundhedsministeren redegøre for, hvorfor livsvigtige alarmopkald ikke besvares på Region Hovedstadens 112-vagtcentral. Udvalget har også bedt ministeren redegøre for problemer med, at der ikke er nok ambulancer.
Et pilotprojekt fra Sverige tyder på, at der kan være potentiale i at anvende droner til at transportere hjertestartere frem til patienter med hjertestop. Dermed sikres det, at førstehjælpere har det rette udstyr til at udføre livreddende førstehjælp, indtil ambulancen er fremme. I det svenske pilotprojekt var dronen – og dermed hjertestarteren – i gennemsnit fremme næsten 2 minutter før ambulancen.
Selv om der er stor forskel på ambulancernes responstid i henholdsvis tyndtbefolkede og tætbefolkede områder, så kan disse forskelle ikke aflæses i statistikken for overlevelse efter hjertestop. Det viser en ny undersøgelse fra forskerne bag Dansk Hjertestopregister. En væsentlig forklaring er formentlig, at der ved 80 pct. af hjertestoppene ydes førstehjælp, inden ambulancen når frem.
Styrelsen for Patientklager har netop udtalt kritik af en ambulancebehandler, fordi det blev vurderet, at der var tale om en utilstrækkelig undersøgelse og mangelfuld konferering. Men det er en afgørelse, der giver anledning til undren, og den står ikke alene. Derfor skal vi tilbage til at lade ambulancefolkene bruge deres faglighed, skriver Thomas Brücker fra FOA i dette debatindlæg.
I februar 2023 er det slut med Hovedstadens Beredskabs ambulancetjeneste. Men frem til da skal det fælleskommunale beredskab fortsat bemande ambulancerne, og det kan blive en stor udfordring, for allerede nu har 16 ambulancereddere sagt op. Derfor lancerer beredskabet nu flere nye tiltag for at fastholde redderne. Samtidig undersøges muligheden for at overdrage opgaven tidligere end februar 2023.
I sommeren 2020 blev der iværksat et pilotprojekt på Anholt: Besøgende på øen fik mulighed for at tilmelde sig et gæsteberedskab, som er etableret i samarbejde mellem Beredskab & Sikkerhed og Beredskabsforbundet. Man kan f.eks. tilmelde sig som brandmand, soldat, sygeplejerske, læge eller førstehjælper – og ambitionen er at udvide ordningen til andre småøer.
Som en udløber af sagen med mistede 112-opkald og dårligt arbejdsmiljø på Region Hovedstadens AMK-vagtcentral, så vil regionen i løbet af efteråret etablere en ny ordning, hvor ambulancepersonalet kan ringe til regionens vagtcentral og bestille en akut siddende transport. Ordningen kan anvendes til borgere, som vurderes at kunne klare transporten til en akutmodtagelse i en siddende transport fremfor i en ambulance.
I maj blev udkaldsradiussen for hjerteløberne øget fra 1,8 km. til 5 km. i hele Danmark. Dermed tages der højde for, at hjerteløberne i praksis ofte kører i bil – og altså ikke løber frem til patienten. Ændringen lader til at have været en succes i Region Syddanmark, hvor andelen af udkald, hvor der møder en hjerteløber frem, er steget fra 76-90 pct. til 95-99 pct.
Copyright © 2021 · BeredskabsInfo