Brandvæsen

Nordjysk brandudbud udskydes til 2026

Udbuddet af den fremtidige drift af 32 nordjyske brandstationer vil først blive gennemført i 2026. Samtidig lægger Nordjyllands Beredskab op til, at der potentielt kan blive tale om et meget smalt udbud, som reelt kun omfatter ansættelse af brandfolkene på de 32 stationer. I forvejen er køretøjer, værkstedsdrift, brandmateriel og vagtcentraldrift hjemtaget. Og i det nye udbud bliver bygningsdriften måske også udskilt.

Brandvæsen

Nyt job til Beredskabsstyrelsens direktør

Beredskabsstyrelsens direktør siden 2021, Laila Reenberg, har fået nyt job. Fremover skal hun således stå i spidsen for Beredskabsstyrelsens søsterstyrelse, Styrelsen for Samfundssikkerhed, som hun har været fungerende direktør for de seneste to måneder. Dermed vil stillingen som direktør for Beredskabsstyrelsen nu skulle slås op.

Præhospital

PreMed opsiger ambulancekontrakt i Region Nordjylland

Ambulanceoperatøren PreMed har valgt at opsige kontrakten med Region Nordjylland med virkning fra marts 2027. Dermed gør PreMed brug af den tidligst mulige opsigelse efter kontrakten, og det sker med henvisning til, at kontraktens vilkår ikke gør det muligt at opbygge en levedygtig forretning. PreMed er dog klar til at byde, hvis regionen gennemfører et nyt udbud.