Google Maps
Brandvæsen

Indgår syv-årig kontrakt med Falck om drift af brandstationerne i Præstø og Stege

Vordingborg Kommune, Midt- og Sydsjællands Brand & Redning og Falck har indgået en ny brandslukningskontrakt, som indebærer, at Falck fortsat skal drive brandstationerne i Præstø og Stege. Kontrakten har en løbetid på syv år samt mulighed for tre års forlængelse, og træder i kraft den 1. januar 2027, når den nuværende kontrakt udløber.

Brandvæsen

Forskning: Sauna er brandfolks bedste våben mod farlig sod på huden

Et bad efterfulgt af sauna efter brandslukning er det mest effektive værktøj til at mindske brandfolks optag af sod. Det viser ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hverken brug af en forbedret branddragt eller at gå systematisk i bad efter brandslukningen viser samme effekt som sauna-turen. Forskerne tøver dog med decideret at anbefale saunaen.

Præhospital

Ambulancers responstidsmål overholdes ikke – men nu afskaffes de

I Region Sjælland skal 27 pct. af ambulancerne være fremme indenfor 5 minutter. Det mål har regionen i flere år været meget langt fra at leve op til. Men fremover vil det ikke længere være et problem. I forbindelse med sammenlægningen af Region Sjælland og Region Hovedstaden vil Region Sjælland nemlig helt afskaffe målene for, hvor mange ambulancer, som skal være fremme indenfor 5 og 10 minutter.

Præhospital

Region har store udfordringer med at bemande ambulancerne

Hver dag mangler der omkring fire ambulancer i Region Sjælland. Det viser regionens seneste opgørelse. Det er en forbedring i forhold til sidste år, hvor der i perioder manglede ni ambulancer, men i det seneste kvartal er udviklingen gået i den forkerte retning. Det er hos regionens egen ambulanceoperatør, Ambulance Sjælland, at der er problemer, mens Falck leverer flere ambulancer end krævet.

Foto: Rigspolitiet
Præhospital

Efter et år: Stadig ingen afklaring om alarmcentralernes fremtid

I august sidste år besluttede regeringen at flytte ansvaret for alarmcentralerne fra Rigspolitiet til det nye Beredskabsministerium. Men selv om der altså nu er gået over et år, er der stadig ikke nogen afklaring om alarmcentralernes fremtid i det nye ministerium. I praksis drives alarmcentralerne stadig af politiet, mens Beredskabsstyrelsen – som alarmcentralerne nu hører under – har iværksat et større analysearbejde.

Præhospital

Randers har nu fået en paramedicinerbil

Region Midtjyllands ambulancebase i Randers Syd har udvidet beredskabet med en ny paramedicinerbil, der er den femte i rækken af paramedicinerbiler i regionen. Paramedicinerbilen er bemandet fra kl. 8 til kl. 20 på alle dage. Yderligere to nye paramedicinerbiler vil senere blive indsat i henholdsvis Gødstrup og Horsens.

Præhospital

Budgetaftale: Flere ambulancer – og kropsbårne kameraer til ambulancereddere

Region Hovedstaden har i en ny budgetaftale besluttet at investere i to ekstra ambulanceberedskaber. Det ene beredskab placeres i Tåstrup med fokus på at styrke beredskabet langs regionsgrænsen med Region Sjælland frem mod oprettelsen af Region Østdanmark. Det andet beredskab placeres i Gladsaxe. Desuden investeres der i kropsbårne kameraer til ambulancereddere.

Præhospital

Nu er ambulancetjenesten i dele af Region Nordjylland i udbud

Efter at ambulanceoperatøren PreMed har opsagt kontrakten med Region Nordjylland fra 1. april 2027, har regionen nu sendt ambulancekørslen i omkring 40 pct. af Nordjylland i udbud. PreMed har tidligere tilkendegivet, at de forventer at byde på opgaven. Der forventes at blive truffet afgørelse om tildeling af kontrakt senest i 1. kvartal 2026.

Brandvæsen

Opfordrer staten til at støtte frivillig søredningstjeneste

Siden 2004 har den frivillige organisation Dansk Søredningsselskab etableret et stort antal søredningsstationer, som dækker de indre danske farvande. Sidste år udført søredningsselskabet omkring 1.000 assistancer. Men mange af Dansk Søredningsselskabs redningsbåde er nedslidte, og derfor bør staten træde til med støtte. Sådan lyder opfordringen fra en række af Danmarks største fritids- og idrætsorganisationer.