Præhospital

Vellykket patientflytning med 20 ambulancer i pendulfart

I sidste weekend gennemførte Region Nordjylland den første af en række flytninger af patienter til Aalborgs nye hospital. I alt blev 20 ambulancer anvendt til overførslerne, hvor de kørte i pendulfart. Forventningen var at 150 patienter skulle flyttes, men udskrivninger og hjemsendelser bragte tallet ned til 66. Regionens melding er, at alt gik, som det skulle.

Autohjælp

Genoptager forsøgsordning med røde blink

Blå, gule, grønne – og nu også røde. Det er de blink, som danskerne kan møde i trafikken. Færdselsstyrelsen vil nemlig genoptage en forsøgsordning med røde blink. Det er Færdselsstyrelsens egne køretøjer, som kan forsynes med blinkene, og de kan anvendes, når styrelsen skal foretage syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer og motorcykler.

Brandvæsen

Frederiksborg Brand & Redning: Fri disponering skaber dilemmaer

Princippet om fri disponering – altså at nærmeste enhed skal afsendes ved brandudrykninger – skaber en række dilemmaer. For det gør, at naboberedskaber kan sende næsten ubegrænsede regninger afsted. Og det skaber også nogle uheldige incitamenter, hvis et beredskab vælger at styrke deres egne brandstationer. Det påpeger Frederiksborg Brand & Redning, som desuden henviser til, at andre navngivne beredskaber heller ikke lever op til princippet.

Brandvæsen

Afgørelse: Frederiksborg Brand & Rednings dimensionering er ulovlig

Det er ulovligt, når Frederiksborg Brand & Redning undlader at anvende Beredskab Østs brandstation i Ballerup ved alarmer i de dele af Frederiksborg Brand & Rednings dækningsområde, hvor Ballerup-stationen kan være hurtigst fremme. Det slår Ankestyrelsen fast i en afgørelse, hvor der for første gang bliver taget stilling til princippet om, at nærmeste relevante enhed altid skal rykke ud ved brande og ulykker.

Brandvæsen

Nye uddannelser skal give stort kompetenceløft i beredskabet

Der skal etableres et beredskabsakademi, og der skal oprettes beredskabsuddannelser på akademi-, diplom- og masterniveau, så det bliver muligt at uddanne specialister på alle niveauer inden for brand, redning, CBRN, klimahændelser, forebyggelse mv. Sådan lyder nogle af anbefalingerne fra ekspertpanelet for beredskabsområdet, som også foreslår, at der etableres en erhvervsrettet brand- og redningsuddannelse.

Brandvæsen

Beredskaber: Vi er klar til et taktskifte

Regeringens ekspertpanelet for beredskabsområdet er kommet med en række anbefalinger, der betegnes som et taktskifte. Og hos de kommunale beredskaber er man klar til taktskiftet, lyder meldingen fra Danske Beredskaber. Organisationen betoner, at man allerede er i gang med arbejdet, men man fokuserer nu på, at anbefalingerne skal ledsages af investeringer.

Brandvæsen

Stor reform af beredskabet kan være på vej

Hvis regeringen og Folketinget vælger at følge anbefalingerne fra det ekspertpanel, som beredskabsministeren nedsatte sidste år, er der meget store ændringer på vej i det danske beredskab. Det skal være slut med de mindste af landets beredskaber, og i stedet skal der være færre og mere ensartede stor-beredskaber. Og så skal der etableres fire beredskabsområder, som har hvert deres operationscenter og koordinerer planlægning og dimensionering.

Præhospital

Kontrakter om sygetransport i Region Hovedstaden er nu indgået

Region Hovedstaden underskrev i går kontrakter med tre leverandører om siddende sygetransport. De nye leverandører er HB Care, Movicare og Nordian, og de skal sørge for sygetransporten i regionen fra 1. september 2026. Falck, der hidtil har stået for størstedelen af opgaven, har klaget over udbudsresultatet, men klagen har ikke fået opsættende virkning.