Det kommunale redningsberedskab har de seneste 10 år gennemgået en stille strukturændring. Antallet af brandstationer er stort set uændret, men flere stationer drives nu af kommunerne, mens Falck driver færre. Samtidig bliver medarbejderne ældre, og de frivillige i brandværnene udgør en stadig mindre del af det samlede beredskab.
Det danske kommunale redningsberedskab har i de senere år bevæget sig mod en mere kommunalt forankret organisering. Udviklingen er ikke sket gennem store ændringer i antallet af brandstationer eller medarbejdere, men gennem en gradvis forskydning af, hvem der driver stationerne, og hvordan personalet er sammensat.
Det fremgår af Beredskabsstyrelsens publikation Redningsberedskabet i tal 2025, hvor udviklingen i stationer, personale og ansættelsesformer er opgjort for perioden 2016-2025.
Mens antallet af brandstationer stort set har været uændret gennem hele perioden, er flere stationer overgået til kommunal drift. Samtidig viser opgørelsen, at aldersgennemsnittet blandt medarbejderne stiger, og at de frivillige i brandværnene udgør en mindre del af beredskabet end tidligere.
Kommunerne overtager flere brandstationer
Antallet af beredskabsstationer har været bemærkelsesværdigt stabilt gennem de seneste 10 år. I 2016 var der 241 beredskabsstationer, mens tallet i både 2024 og 2025 var 242.
Bag den stabile udvikling gemmer sig imidlertid en markant forskydning mellem operatørerne.
Antallet af kommunale beredskabsstationer er steget fra 92 i 2016 til 106 i både 2024 og 2025. I samme periode er antallet af Falck-drevne beredskabsstationer faldet fra 109 til 97.
Dermed drives der nu flere beredskabsstationer af kommunerne end af Falck. Det er en markant ændring i forhold til for 10 år siden, hvor Falck drev flest stationer.
Udviklingen kan også ses blandt hjælpestationerne. Det samlede antal er faldet fra 46 til 41 siden 2016.
Også her er de kommunale hjælpestationer blevet flere. Antallet er steget fra 9 til 13, mens Falcks hjælpestationer er faldet fra 23 til 19. Samtidig er antallet af hjælpestationer drevet af de frivillige brandværn i Sønderjylland reduceret fra 13 til 8.
Antallet af stedlige beredskabsstyrker på de mindre øer har gennem hele perioden været uændret med 25.
Personalet bliver gradvist ældre
Selv om det samlede antal medarbejdere i redningsberedskabet kun er steget beskedent siden 2018, er alderssammensætningen ændret mærkbart.
Det samlede operative personale er vokset fra 6.500 medarbejdere i 2018 til 6.623 i 2025 – en stigning på knap 2 pct.
Den største vækst er sket blandt de ældste medarbejdere. Antallet af ansatte i aldersgruppen 60-69 år er steget fra 718 til 972, svarende til en stigning på 35 pct. Samtidig er antallet af medarbejdere på 70 år eller derover vokset fra 141 til 188.
I den anden ende af aldersskalaen er udviklingen mere afdæmpet. Gruppen af 20-29-årige er steget fra 788 til 935 medarbejdere, mens antallet af 30-39-årige er vokset fra 1.357 til 1.457.
Til gengæld er de to største aldersgrupper blevet mindre. Antallet af 40-49-årige er faldet fra 1.768 til 1.527, mens antallet af 50-59-årige er reduceret fra 1.711 til 1.531.
Flere heltidsansatte og færre frivillige
Udviklingen i ansættelsesformerne viser også en gradvis ændring i redningsberedskabets sammensætning.
Antallet af heltidsansatte er steget fra 1.382 i 2018 til 1.629 i 2025. Det svarer til en stigning på knap 18 pct.
I samme periode har antallet af deltidsansatte været bemærkelsesværdigt stabilt. Antallet er steget fra 3.952 til 3.994, svarende til godt 1 pct.
Den største ændring ses blandt de frivillige i brandværnene. Her er antallet faldet fra 1.166 til 1.000 siden 2018 – et fald på 14 pct.
De frivillige udgjorde dermed 15 pct. af det operative personale i 2025 mod næsten 18 pct. i 2018, mens heltidsansatte steg fra 21 til knap 25 pct. af den samlede bemanding.