En bred alliance af organisationer med tilknytning til redningsberedskab, autohjælp, politi og trafiksikkerhed opfordrer den nye by-, land- og transportminister, Signe Munk (SF), til at gøre beskyttelseskøretøjer med energiabsorberende stødpuder – de såkaldte TMA-køretøjer – obligatoriske ved alt arbejde i nødsporet. Organisationerne mener, at en lovændring vil redde liv og skabe klare regler for arbejdet langs motorvejene.
En usædvanlig bred alliance af organisationer har rettet henvendelse til både transportministeren og Folketingets Transportudvalg med et fælles ønske om at ændre reglerne for arbejde i nødsporet. Bag henvendelsen står Falck, SOS Dansk Autohjælp, Dækbranchen Danmark, Dansk Erhverv, Reddernes Udviklingssekretariat i 3F, Politiforbundet og FDM.
Organisationerne ønsker et lovkrav om anvendelse af beskyttelseskøretøjer med energiabsorberende stødpuder – de såkaldte TMA-systemer (Truck Mounted Attenuators) – ved alle opgaver i nødsporet. I dag er sådanne køretøjer kun obligatoriske ved akutte trafikfarlige hændelser, mens de ved mange andre opgaver kan anvendes, men ikke er et krav.
Dødsulykker har sat sagen på dagsordenen
Baggrunden for henvendelsen er en række alvorlige ulykker gennem de seneste år, senest ulykken i januar 2026, hvor to politibetjente blev påkørt under arbejde i nødsporet, og den ene mistede livet.
Organisationerne peger samtidig på tidligere dødsulykker blandt autohjælpere og andre alvorlige hændelser på motorvejene. Efter deres opfattelse viser udviklingen, at den nuværende regulering ikke giver tilstrækkelig beskyttelse til de medarbejdere, der har vejen som arbejdsplads.
De fremhæver desuden, at Vejdirektoratet har dokumenteret, at hver tiende lastbil helt eller delvist kører på rumlestriben eller ind i nødsporet. Det betyder, at personer, som arbejder ved havarerede køretøjer, jævnligt befinder sig få meter fra tung trafik med høj hastighed.
Samme risiko – forskellige regler
Et af branchens hovedargumenter er, at der ikke er nogen væsentlig sikkerhedsmæssig forskel på akutte og ikke-akutte opgaver.
Når et havareret køretøj skal repareres eller bugseres fra nødsporet, foregår arbejdet ofte under de samme trafikforhold som ved en akut hændelse. Alligevel gælder der forskellige regler afhængigt af opgavens karakter.
Ved akutte trafikfarlige hændelser anvendes TMA-køretøjer som en fast del af afspærringen, og trafikken hastighedsnedsættes. Ved ikke-akutte opgaver er det derimod op til den enkelte aktør, om et beskyttelseskøretøj skal rekvireres.
Organisationerne mener derfor, at reglerne bør ændres, så alle medarbejdere, der arbejder i nødsporet, får samme beskyttelsesniveau.
Peger på konflikt mellem myndighedernes regler
En væsentlig del af henvendelsen handler ikke kun om trafiksikkerhed, men også om retssikkerhed.
Ifølge organisationerne er der opstået en konflikt mellem Vejdirektoratets regler og Arbejdstilsynets praksis.
Vejdirektoratet tillader anvendelse af TMA-køretøjer ved ikke-akutte opgaver, men gør det ikke obligatorisk. Samtidig oplever virksomhederne, at Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsyn og ulykker udsteder strakspåbud, hvis der ikke har været anvendt TMA under arbejdet.
Organisationerne mener, at virksomhederne dermed risikerer at blive mødt med sanktioner, selv om de har fulgt de regler, som Vejdirektoratet har fastsat.
De efterlyser derfor klare og harmoniserede regler, så virksomhederne ikke længere skal navigere mellem forskellige myndigheders fortolkninger af sikkerhedskravene.
Frygter konkurrence på sikkerhed
Henvendelsen peger også på en økonomisk udfordring.
Et TMA-køretøj er en betydelig ekstraudgift ved en opgave. Hvis anvendelsen fortsat er frivillig, kan virksomheder vælge at undlade beskyttelseskøretøjet for at holde prisen nede eller vinde opgaver i konkurrence med andre.
Ifølge organisationerne betyder det, at sikkerhed i praksis kan blive et konkurrenceparameter.
Problemet rammer især mindre autohjælpsvirksomheder, som ofte ikke råder over egne TMA-køretøjer og derfor skal rekvirere assistance fra større aktører. Det gør løsningen dyrere og kan føre til, at beskyttelseskøretøjet fravælges.
Organisationerne ønsker derfor en ordning, hvor sikkerheden ikke afhænger af den enkelte virksomheds økonomi eller kundens betalingsvillighed.
Foreslår fælles finansiering
Vejdirektoratet har tidligere vurderet, at et landsdækkende krav om TMA ved ikke-akutte opgaver vil koste 70-100 mio. kr. om året.
Organisationerne mener, at en lovændring derfor bør ledsages af en fælles finansieringsmodel. Blandt de muligheder, der nævnes, er en fond eller pulje finansieret gennem ansvarsforsikringer, registreringsafgiften, Offerfonden eller provenuet fra reglerne om vanvidsbilisme.
Tanken er, at ordningen skal administreres af en neutral myndighed, så både store og små virksomheder kan rekvirere et beskyttelseskøretøj uden, at udgiften bliver et spørgsmål mellem autohjælpsvirksomheden og den enkelte bilist.
Opfordrer ministeren til at ændre loven
Organisationerne opfordrer nu ministeren til at indlede en dialog om en lovændring, der gør brugen af beskyttelseskøretøjer obligatorisk ved alle opgaver i nødsporet på motorveje og motortrafikveje.
Efter deres vurdering vil en sådan ændring ikke alene reducere risikoen for alvorlige ulykker, men også skabe ensartede regler for alle aktører, forbedre arbejdsmiljøet og styrke retssikkerheden for de virksomheder, der udfører arbejde langs statsvejnettet.
Med brevet til ministeren og Folketingets Transportudvalg forsøger organisationerne nu at få spørgsmålet løftet fra en faglig diskussion til en politisk sag. Lykkes det, kan Transportudvalget og regeringen senere tage stilling til, om de nuværende regler skal ændres, så beskyttelseskøretøjer bliver et lovkrav ved alt arbejde i nødsporet.
