Regeringen har lanceret et totalberedskabskoncept og vil i den forbindelse udmønte 1,2 mia. kr. til en akutpakke til beredskabsområdet. I denne sammenhæng skal beredskab dog forstås bredt, og mange initiativer vedrører andre sektorer. Men både det statslige og kommunale beredskab for del i akutpakken.
Ekspertpanelet for beredskabsområdet har peget på, at der er behov for en mere tydelig retning for, hvilke opgaver de lokale beredskaber skal kunne løfte. KL’s formand ser positivt på anbefalingerne, og han fremhæver, at beredskaberne er gearet til gårsdagens kriser – og at der derfor er behov for at skifte gear.
Der skal etableres et beredskabsakademi, og der skal oprettes beredskabsuddannelser på akademi-, diplom- og masterniveau, så det bliver muligt at uddanne specialister på alle niveauer inden for brand, redning, CBRN, klimahændelser, forebyggelse mv. Sådan lyder nogle af anbefalingerne fra ekspertpanelet for beredskabsområdet, som også foreslår, at der etableres en erhvervsrettet brand- og redningsuddannelse.
Regeringens ekspertpanelet for beredskabsområdet er kommet med en række anbefalinger, der betegnes som et taktskifte. Og hos de kommunale beredskaber er man klar til taktskiftet, lyder meldingen fra Danske Beredskaber. Organisationen betoner, at man allerede er i gang med arbejdet, men man fokuserer nu på, at anbefalingerne skal ledsages af investeringer.
Hvis regeringen og Folketinget vælger at følge anbefalingerne fra det ekspertpanel, som beredskabsministeren nedsatte sidste år, er der meget store ændringer på vej i det danske beredskab. Det skal være slut med de mindste af landets beredskaber, og i stedet skal der være færre og mere ensartede stor-beredskaber. Og så skal der etableres fire beredskabsområder, som har hvert deres operationscenter og koordinerer planlægning og dimensionering.
Egentlig er beredskabsområdet i Grønland hjemtaget, således at det fuldt ud varetages af Grønland selv. Men på et møde med de grønlandske myndigheder har Danmark meddelt, at man er klar til at støtte Grønlands beredskab. Det sker midt i en krise, hvor der er frygt for et amerikansk angreb mod Grønland.
Regeringen vil investere i et nyt fælles 24/7-situationscenter som led i en styrket understøttelse af myndighedernes krisestyring. Det fælles situationscenter etableres for at understøtte den Nationale Operative Stab (NOST). Situationscenteret skal monitorere døgnet rundt og kunne analysere data på tværs af myndigheder for at skabe et mere fyldestgørende situationsbillede.
Den nye finanslovsaftale mellem regeringen og Det Konservative Folkeparti indebærer, at der i perioden 2026-2029 afsættes 500 mio. kr. om året til at styrke samfundssikkerheden og beredskabet. Aftalen fastsætter ikke nærmere, hvordan de ekstra midler skal fordeles, men tidligere har der især været fokus på at investere i cybersikkerhed.
I august sidste år besluttede regeringen at flytte ansvaret for alarmcentralerne fra Rigspolitiet til det nye Beredskabsministerium. Men selv om der altså nu er gået over et år, er der stadig ikke nogen afklaring om alarmcentralernes fremtid i det nye ministerium. I praksis drives alarmcentralerne stadig af politiet, mens Beredskabsstyrelsen – som alarmcentralerne nu hører under – har iværksat et større analysearbejde.
Regeringen har præsenteret sit forslag til finanslov for 2026 med en årlig ramme på 500 mio. kr. for at styrke flere indsatsområder på samfundssikkerheds- og beredskabsområdet. Det betyder dog ikke, at der er nye penge på vej til landets brandvæsener. De 500 mio. kr. skal således bl.a. anvendes på cybersikkerhed, og i det omfang pengene går til beredskabet, vil det som udgangspunkt være det statslige beredskab.
Copyright © 2025 · BeredskabsInfo