Præhospital

Forventer først bemanding af alle ambulancer ved udgangen af 2026

Der er lange udsigter til, at det bliver muligt at bemande alle ambulancerne i Region Syddanmark. Regionens egen ambulanceoperatør, Ambulance Syd, forventer således, at det først ved udgangen af 2026 vil være muligt at bemande de ambulancer, som ambulanceoperatøren ellers er forpligtet til at stille med. Det er ekstra elever på ambulanceuddannelsen, som skal sikre bemandingen.

Præhospital

Udlejer springer fra: Plan om ambulancestation må atter ændres

Igen-igen må Region Syddanmark ændre planerne for en kommende ambulancestation vest for Vejle. Regionspolitikerne var ellers klar til at beslutte en placering i Bredsten, hvor det efter længere tids søgen var lykkedes Falck at finde et egnet lejemål. Men nu er udlejeren sprunget fra, så nu skal planerne gentænkes. Dermed er en placering hos Falck på Boulevarden i Vejle i spil igen.

Præhospital

Dansk-tysk samarbejde om akut beredskab bliver permanent

Region Syddanmark og de fire sønderjyske kommuner Sønderborg, Tønder, Haderslev og Aabenraa har indgået en permanent aftale om akut beredskab med de tyske myndigheder på den anden side af den dansk-tyske landegrænse. Aftalen, som træder i kraft i 2026, betyder at det dansk-tyske beredskabssamarbejde i forbindelse med f.eks. større ulykker bliver smidigere og mindre bureaukratisk.

google Streetview
Præhospital

Tre ambulancestationer skifter placering i ny kontrakt

Den 1. september 2025 træder en ny ambulancekontrakt i kraft i Trekantområdet. Falck skal derefter i 10 år stå for ambulancetjeneste, liggende sygetransport og præhospitale støtteenheder. I forbindelse med kontraktens ikrafttræden flytter tre af de otte ambulancestationer til nye lokaler. Det drejer sig om stationerne i Kolding, Vejle og Fredericia. Muligvis får Vejle også en ekstra ambulancestation.

Præhospital

Prisen stiger for tysk lægehelikopters assistancer

Mellem 20 og 50 gange om året bliver den tyske akutlægehelikopter fra Nibøl tilkaldt til sygdom eller ulykker i Region Syddanmark. Nu ønsker operatøren, at den eksisterende aftale opsiges, og at den erstattes med en ny aftale med en anden prisstruktur. Her vil prisen pr. flyveminut stige fra 90 til 120 Euro. Til gengæld skal regionen ikke længere betale for flyvninger, der aflyses undervejs.

Præhospital

Danfoss skal fortsat stå for nødbehandlerbilen i Nordborg

Region Syddanmarks nødbehandlerbil i Nordborg skal fortsat drives af Danfoss, der var eneste tilbudsgiver, da opgaven var i udbud. Nødbehandlerbilen er en døgnbemandet enhed med to personer, og den rykker ud til ca. 700 A-kørsler om året. Den nye kontrakt mellem Region Syddanmark og Danfoss er gældende i fire år og kan forlænges med yderligere fire år.

Præhospital

Store ændringer på vej for de syddanske ambulancestationer

Ud af Ambulance Syds 40 stationer er det kun de 22, som er indrettet i velegnede bygninger. Derfor arbejder Region Syddanmark på en større ændring af bygningsmassen. Der lægges op til, at syv stationer skal flytte til de lokale Falck-stationer, mens syv andre stationer muligvis skal erstattes af nybyggeri. For fire af Ambulance Syds største stationer arbejdes der på andre løsninger.

Præhospital

Mangler at finde finansiering til omlægning fra døgnvagt til effektiv vagt

Region Syddanmark er i gang med et stort projekt, hvor ni større ambulancestationer går fra døgnberedskaber til effektive beredskaber. I Falcks dækningsområde er ændringen indarbejdet i en ny kontrakt, men i Ambulance Syds område mangler regionen stadig at finde finansiering til ekstraudgiften på ca. 4,5 mio. kr. I 2025 er der dog fundet en midlertidig finansiering.

Præhospital

Region Syddanmark får 53 mio. kr. til styrkelse af det præhospitale beredskab

Region Syddanmark har ansøgt om og fået bevilget 53 mio. kr. fra regeringens særlige pulje, der skal styrke akutberedskabet i hele landet. De ekstra penge vil blandt andet blive brugt til en præhospital visitationsbil i Sønderjylland, bedre udstyr i ambulancerne, udvidet åbningstid på akutbilen i Nørre Nebel og til at uddanne flere redderelever.