Præhospital

Nyt forum skal koordinere sundhedsberedskabet

På baggrund af det aktuelle trussels- og risikobillede samler Sundhedsstyrelsen nu myndighederne på sundhedsområdet i Sundhedssektorens Operative Stab (SOST). Det er et nyt forum, som skal træde sammen og koordinere den nødvendige håndtering af større hændelser. Det kan være hændelser med f.eks. tilskadekomne eller strøm-, tele- og it-nedbrud, der omfatter kritiske funktioner eller et større geografisk område.