
Det danske beredskab koster 351 kr. pr. indbygger
I disse dage drøfter NATO-landene, om der fremover skal bruges 5 pct. af BNP på forsvar. Hvis det som ventet vedtages, vil der blive endnu længere ned til den andel af BNP, som anvendes på det statslige og kommunale beredskab i Danmark. En ny opgørelse viser nemlig, at udgifterne til beredskabet kun udgør 0,1 pct. af BNP – svarende til 351 kr. pr. indbygger.