
Video ved 112-opkald giver færre ambulanceudrykninger
Når de sundhedsfaglige visitatorer på AMK-vagtcentralen har adgang til video under 112-opkaldene, så betyder det, at der afsendes omkring 13 pct. færre ambulanceudrykninger. Vel at mærke uden at der dermed kan konstateres en negativ forskel i forhold til patienternes dødelighed eller indlæggelsesrate på regionens intensive afdelinger. Det viser en ny undersøgelse.