Præhospital

Region opgiver ejerskab af ambulancestationer

Ved det seneste udbud af ambulancekørsel i Region Midtjylland valgte regionen en model, hvor 13 ambulancestationer skulle ejes af regionen og derefter stilles til rådighed for den ambulanceoperatør, som vandt udbuddet. Tanken var, at det skulle øge konkurrencen, fordi operatørerne slap for investeringerne. Men modellen havde ikke nogen effekt, og nu opgives den.

Brandvæsen

Foreslår skattefradrag til deltidsbrandfolk og indførelse af beredskabsløbere

Landets deltidsbrandfolk skal have et skattefradrag på 8.000 kr. om året. Der skal indføres beredskabsløbere, som kan hjælpe beredskabet ved oversvømmelser og andre krisesituationer. Og landets beredskaber skal kunne søge om ekstra midler fra en pulje på 200 mio. kr. Det er nogle af forslagene i et nyt beredskabsudspil fra forsikringsbranchen.

Brandvæsen

FireFit-konkurrencen kommer atter til Odense

I juni bliver det internationale FireFit Championships for anden gang afviklet i Odense. Her mødes brandfolk fra hele Europa for at konkurrere om, hvem der er bedst på en 45 meter lang bane med fem forhindringer. Konkurrencen blev første gang afviklet i Danmark i 2023, hvor et hold fra Hovedstadens Beredskab vandt.

Præhospital

Falck får stor ambulancekontrakt i Spanien

Efter et udbud har Falck fået en stor ambulancekontrakt i Spanien. Den nye kontrakt omfatter ambulancekørsel og sygetransport i områderne Barcelonès Sud, Girona og Penedès i Catalonien. Falck driver allerede ambulancetjeneste i Catalonien, men øger nu antallet af medarbejdere fra ca. 1.400 til ca. 2.200.

Brandvæsen

Ny viden skal styrke indsats ved brand i store batterilagre

Store batterilagre – de såkaldte BESS-anlæg – etableres for at sikre en robust forsyningssikkerhed fra sol- og vindenergi. Men for beredskaberne giver lagrene en særlig udfordring, og derfor sættes der nu fokus på risikovurderingen af særlige faremomenter ved brand i og omkring anlæggenes litiumionbatterier.

Brandvæsen

Afskaffelse af afgangstidskrav bliver forsinket

Egentlig var det meningen, at det nuværende krav til beredskabernes afgangstid skulle afskaffes ved årsskiftet, men det kommer ikke til at ske. Den nye beredskabsminister har således besluttet, at afgangstidskravet skal drøftes med de politiske partier, og det kan først ske, når partierne er færdige med de igangværende forhandlinger om en beredskabsaftale.

Brandvæsen

Teleselskaber vil finde teknisk løsning på 112-problemer

Da TDC i sidste måned oplevede et massivt nedbrud på mobilnettet, så kunne selskabets kunder ikke ringe 112. Dermed afslørede nedbruddet en alvorlig brist. I dag er telenettet nemlig designet sådan, at man kan ringe 112 via et andet selskab, hvis der er nedbrud. Men TDC’s nedbrud aktiverede ikke den mulighed. Derfor vil teleselskaberne nu forsøge at finde en ny teknisk løsning.

Brandvæsen

Minister: Beredskabet får flere penge til mobile dæmninger, pumper og øvelser

Tirsdag startede de politiske forhandlinger om en ny beredskabsaftale. Ifølge beredskabsminister Torsten Schack Pedersen skal der afsættes flere penge til mobile dæmninger, pumper og øvelser. Men kun i det statslige beredskab. Hos kommunerne er man enige i behovet for flere penge, men ikke overraskende mener kommunerne, at pengene skal gå til de kommunale beredskaber.

Præhospital

Trods kritik: Regler om grønne opmærksomhedsblink er nu sendt i høring

Massive protester fra førstehjælpernes egne organisationer har ikke gjort indtryk på transportminister Thomas Danielsen (V). Trods protesterne har han nu sendt nye regler om brug af grønne opmærksomhedsblink i høring – og han lægger op til, at reglerne skal træde i kraft i marts 2025. Blinkene kan anvendes af frivillige, som indgår i Hjerteløber-ordningen og 112-akuthjælperordninger.